Skip to main content

Full text of "Amstrad Bruger Bladet 1988 1/2"

See other formats 


VET OFFICIELLE AMSTRAV SLAV 



OGSÅ FOR C PM BRUGERE 




















UDGIVER : Forlaget ABC 
v/Ansvarshavende redaktør 
Poul Caly 

Programredaktør: T. Petersen 
10 redaktion: Erik Breusch/P.C. 
Spilredaktion: Erik Breusch 
Maskinkode/basic: 

Peter Andreassen 
Redaktionelle medarbejdere : 
Jakob Patkin,Morten Christensen 
Leif Rump,Søren og Jesper, 
Frans Warburg,Torben Bolhøj, 
Bjarne Isager,Preben Hansen 

Grafisk tilrettelæggelse og lay¬ 
out. Ventura puplisher 
Tryk og Repro : 

Thyboren Bogtrykkeri 

Distribution Danmark: 

Dansk Central Agentur 
Avispostkontoret 
Norge: Narvesen 
Sverige: A.C.M. AB 

Hotline: 07 83 23 55 
tirsdag og torsdag kl.16-18 
Telefax hele døgnet 07 83 24 55 
Annonce ekspedition: 

07 83 23 55 

Administration/medlemsservice: 
Indmeldeseskupon findes bag i 
bladeti. 

Klubbens adresse: 

Amstrad Bruger Club 
Vesterhavsgade 155 
7680 Thyborøn 
07 83 23 55 mandag til fredag 
10-17 + lørdag 10-12 

ABC Bruger Grupper : 

ABC Trekanten 
Korskærsvej 166 st 
7000 Fredericia 
05 92 72 25 
mandag fra 19-20 
ABC Storstrøms Amt 
Preben Hansen, Sandby 
03 93 12 35 
for Information 


INDHOLD 


Leder.side 3 

Bedre printkvalitet på Amstrad DPC 2000 ... side 5 

Micro design.side 6 

24 nåle »the Amstrad way« .side 7 

MC-skolen .side 8 

MC-tips og tricks .side 13 

Start-op tips for Joyce brugere.side 14 

Finans/bogholderi program .side 18 

Nye Amstrad bruger-grupper .side 20 

ABC - BBS meddelelser .side 21 

IO-porten .side 23 

BIT’s og BITE's kassen .side 26 

ABC indmeldelses kupon .side 27 

Tilbud i tilbehør .side 28 

ABC’s program tilbud .side 30 



L 


2 























Endelig 

Med udgivelsen af dette, det før¬ 
ste nummer af Amstrads officiel¬ 
le brugerblad, Der på grund af 
forskellige vanskeligheder blev 
et dobbelt nummer, skulle vejen 
nu være åben for at kunne levere 
en regelmæssig information og 
support til de mange Amstrad 
brugere der har været holdt hen 
så længe. 

Vi har ikke formået at udkonne 
så hurtigt, som vi havde håbet. 
Dette skyldes dels forsinkelser 
fra det gamle Amstradblad, dels 
nogle opstartsvanskelligheder 
omkring den tekniske fremstilling 
og indretning af egne lokaler. 

Alle disse problemer er nu et 
overstået stadie og vi vi! frem¬ 
over bestræbe os på at udkom¬ 
me een gang om måneden (Ca. 
d. 15) og til tiden !- hver gang. 

Det første vi vil gøre, er at stille 
spørgsmålet til vore læsere : 

1 Skal bladet se således ud?" - 
det er nemlig noget læserne be¬ 
stemmer. Kun ved en aktiv tovej¬ 
skommunikation. kan vi her på 
redaktionen lave det blad, som 
brugerne ønsker. Vi er derfor bå¬ 
de åbne og taknemmelige for 
positiv kritik. Dette gælder både 
med hensyntagen til Layout og 
Indhold. 

V ores database er nu åben for 
alle medlemmer, hvilket åbner 
mulighed for at deltage i alle de 
aktiviteter, der foregår på denne. 
Disse aktiviteter omfatter B.l.a. 
konferencer, udveksling af tips 
og ideer samt mulighed for at 
Downloade fra vores 35Mb sto¬ 
re programdatalager. 


Medlemsskab af ABC omfatter 
som det fremgår af ovenståen¬ 
de, både blad,database og med¬ 
lemsservice samt de klubtilbud, 
der vil blive annonceret i bladet 
og på basen. 

Klubbens salg af hard- og soft¬ 
ware omfatter alle Amstrad s pro¬ 
dukter samt en lang række af 
programmer, printere, modems, 
interfaces og meget meget mere. 

For at kunne yde brugerne den 
bedste service, vil vore telefoner 
være åbne alle hverdage 
Man-Fre Kl. 10.00 - 16.00 på 
Telefon (07) 83 23 55. 

Telefax (07) 83 24 55. 

V ores Hotline" vil være åben 
Tirs- & Tors-dag Kl 18.00-20.00 
på Tlf (07) 83 25 55. Vores Hotli¬ 
ne" vedrørende spil er tilgænge¬ 
lig Tirsdag Kl. 18.00 - 2D.00. 
på Tlf (02) 35 47 17 ( ABC - Ros¬ 
kilde ). 

Generelle spørgsmål og besva¬ 
relsen på disse, vil blive bragt 
på læsernes sider i bladet- Her 
vil alle indlæg og artikler være 
velkomne og blive forsøgt bragt 
i det førstkomne nummer, hvis 
pladsen tillader dette ellers vil 
det blive bragt i efterfølgende 
nummer. 

Ved offentliggørelse af indsend¬ 
te programmer overgår alle ret¬ 
tigheder til ABC, dog vil pro¬ 
grammøren blive honoreret med 
10% af det eventuelle provenue, 
såfremt programmet er egnet 
som medlemstilbud. (Disketteser¬ 
vice). Indsendte programmer re¬ 
turneres kun, hvis der medsen¬ 
des adresseret og frankeret svar¬ 
kuvert. 


Vi vil i Amstad Bruger Bladet 
bringe stof om alle Amstrad's 
computere. 

Amstrad Bruger Club vil være 
lagerforende i programmer og 
tilbehør til både CPC, PCW og 
PC'ere. Dette gælder selvfølge¬ 
lig også den nye bærbare (PPC) 

Da der har verseret en do! ryg¬ 
ter omkring CPC 464/6128 og 
“JOYCE" computerne M.h.t. at 
de skulle være taget ud af marke¬ 
det. kan vi her oplyse at man 
ved henvendelse til ABC kan bli¬ 
ve supponeret og udstyret med 
både computere og program¬ 
mer til samme. 

En AMSTRAD dør ikke - den bli¬ 
ver slidt op, men det tage 
lang lang tid! 

Med ønsket om et godt samar¬ 
bejde, håber vi på redaktionen 
at brugerne vil modtage det ny 
blad i en positiv ånd. 

Med Venlig Hilsen 

Poul Caly 

ansvh. redaktor 


HOTUNE 

tfuinr 



3 














PC/MS Dos incl. version 3,3 

Den eneste computerbog på dansk, som både er mor¬ 
som og spændende læsning. Fortrinlig lærebog, frem¬ 
ragende håndbog med spiral-ryg. 248,- 


det bedste 
fra 

udlandet 


har vi oversat til 


Commodore 128 

Forst ebogen 

En letfattelig indforing IC128 


169,- 


dansk 


Tips & Tricks 

En guldgrube af formal . 248.- 

Intern 

Simpelthen BIBELEN . 298.- 

Peeks & Pokes 

Få styr på de to kommandoer . 199,- 

Hardware-udvldelse 

Byg selv dit tilbeher. 269,- 

CP/M o velses bog 

Sådan fungerer CP/M 2.2 S 3 0 248,- 

Maskinsprog 

Lynhurtige programmer med 
maskinsprog .199,- 

Store floppybog 

BIT-NUSSERENS DRØM. 298,- 


Commodore 64 

Store floppybog 

Alt om 1541/70/71 med komplet 


kommenteret ROM-listnlng. 298,- 

Hardware-udvldelse 

Byg selv dit tilbehør. 269,- 

CP/M Øvelse 


CP/M systemet og alle kommandoer 248,- 


Maskinsprog 

Lynhurtige programmer i maskin¬ 
sprog . 199,- 

Amstrad 464/664 & 6128 

Peeks & Pokes 

Uundværlig for programmorer. 169.- 

Tlps & Tricks 

Guldgrube for brugere af Amstrad 199,- 

Intem 

Simpelthen bibelen . 199.- 

CP/M ovelsesbog 


CP/M systemet & alle kommandoer 194,- 

Forste-bogen 

En letfattelig indfonng i Amstrad 664 4 6128 99.- 


Tlps & Tricks 

Masser af rutiner til din Alan ST .. 269.- 

Amiga 500 -1000 - 2000 

Tips & Tricks 

En samling af hø| karat i vejledninger 


af fremskreden programmering af 
-Pokes- og andre nyttige rutiner — 248,- 

Masklnsprog 

Du vil opdage, at masklnkodeprogram- 
menng på Amiga er legende let 248.- 
C for begyndere (med flere) 

Det lynhurtige programmeringssp.og C 
et som skabt til hurtige maskiner - 
Amiga . 248.- 


PC’ere IBM & kompatible 

PC begynderbog for viderekomne 

DOS-grundkommandoer, bat-Mer. edlm-edi- 
tor. diskette S harddisk, installation m.v. 

. 248- 

PC Maskinsprog 
Assemblerprogrammering, Debug, 
anvendelse af BIOS & DOS rutiner, 
adresserlngs-teknlk og meget mere 248,- 
C for begyndere (med flere) 

Sådan lærer du det nye superhurtige 
programmeringssprog, hvor nøgleordene 
er hastighed, programmeringsteknik. 

biblioteker m.v.. 248- 

PC floppy S harddisk 
Alt om organisation, reorganisering, sikker¬ 
hedskopier m.v 

Mange eksempler, inkl. disketie . 348,- 
Kataiog . e.50 


BECKERbase PC 

Nu er det slut med de dyre losninger på 
specialprogrammer, hvor man alligevel er 
låst fast på -standardrutiner-, 

BECKERbase PC kan arbefde med sam¬ 
menhørende filer (relationsdatabase), 
d v s at f eks. 3 databaser som kunde 
produkt og faktura er opstillet i et hierarki 
Hvorefter der kan søges: 

Hvem har købt hvilke produkter? 

Hvilke fakturaer indeholder hvilket pro¬ 
dukt? o.s.v. 

Sådanne familiære forbindelser findes kun 
i databaser, hvor du fnt kan definere en 
netværksstruktur 

Fra BECKERbase PC's hovedmenu kan 
du som programmor skabe ydedygtige 
brugerprogrammer og applikationer Den 
kommende -bruger- vil ikke se BECKER¬ 
base PC, men kun de menuer og skærm¬ 
billeder. som er skabt af programmoren 
IMPORT S EXPORT fra andre program¬ 
mer gør BECKERbase til et virkeligt smi¬ 
digt program, der kan bruges til stort set 
alle applikationer Simpe.then 
markedets bedste til prisen — Kun 498.- 

Familieprogram PC 

(alle IBM kompatible) 

samt C 64 & C 128 __ 298 - 



NORDIC COMPUTER SOFTWARE 
SMEDEGADE 7 • DK6950RINGKØBING 


Kundeservice' 
T1107320202 W 900-1000 































Bedre printkvalitet på Amstrad DPC 2000 



Lige siden Amstrads revolutio¬ 
nerende printer DMP2000 kom 
frem. har kritiske roster bedomt 
den som en printer med en frem¬ 
ragende printkvalitet og med fan¬ 
tastiske faciliteter bortset fra en 
enkelt ting: Dens evne til at skri¬ 
ve NlQ, som burde være næs¬ 
ten som skrivemaskinekvalitet. 
Denne kritik har ikke berørt Am¬ 
strads salgs- og marketingsafde¬ 
ling, for i hele produktets salgs¬ 
periode blev der ikke gjort noget 
ved sagen. Her hvor salget er 
ved at ebbe ud, har den stadig 
de samme mangler. Problemet 
ligger 2 steder: 

1. Når man arbejder med en 9 
pins printer, er der grænse for, 
hvor lang en stamme' man kan 
lave på h og k og samtidig på 
en fornuftig stamme' på p og q. 
Amstrad valgte derfor at lave fo¬ 
den på b, d, h og k mindre, for 
at få indtrykket af velproportione¬ 
rede tegn. Det bevirkede imidler¬ 
tid, at skriften blev rodet, når 
man så hen over linien. Tegnene 
fik forskellig højde. 

2. Når et engelsk firma produ¬ 
cerer et tegnsæt, sker det ofte 
uden at tage tilstrækkelig hensyn 
til de nationale tegnsæt. Dette 
skete på denne printer i høj 
grad, når det gælder det danske 
NLQ tegnsæt. Det danske æ blev 
for hejt, mens ø og O fik en apar¬ 
te form. 

For at få en bedre NLQ kvalitet 
kan man så blot købe en printer, 
hvis kvalitet man bedre kan lide, 
eller man kan ændre tegnsættet, 
så det Ikke tirrer ens æstetiske 
sans. 


Printerens processor, som fuld¬ 
stændig styrer udskrivning og pa¬ 
pirtransport, har en lille ROM ind¬ 
bygget. Den indeholder de for¬ 
skellige standardtegnsæt, men 
da disse er rimelig gode, vil vi ik¬ 
ke se på dem. Vore muligheder 
for at ændre dem er stærkt be¬ 
grænsede, da producenten har 
defineret dem som en integreret 
del af processoreren. 

ROMMEN i DMP2000 indehol¬ 
der, ud over programmet til prin¬ 
teren og standard tegnsættene, 
tegnsættet til NLQ. Når printeren 
skal skrive NLQ, sker det i 2 om¬ 
gange. Ferst skrives halvdelen af 
punkterne, derefter flyttes papiret 
1/2 pixel, og til slut skrives den 
anden halvdel af punkterne, så 
matrixen næsten helt forsvinder 
og tegnene står klart og tydeligt. 


Arealerne i ROMMEN, der bru¬ 
ges i NLQ, ligger fra &3400 og 
&3AOO for hhv. 1. og 2. gennem¬ 
løb. De definitioner af tegnsæt¬ 
tet, der ligger her, følger fuld¬ 
stændig printerens instruktions¬ 
bog, som beskriver "download 
characters". Man kan så, hvis 
man er i besiddelse af en ROM- 
brænder med programmel, gå i 
gang med at ændre disse area¬ 
ler i ROMMEN, og derved få 
nejagtig det tegnsæt, man øn¬ 
sker. Hvert tegn fylder 12 bytes i 
hver halvdel med tegn-atribut 
som det første, og de næste 11 
angiver pixels i tegnet. De første 
32 tegn er de nationale tegn i 
spredt orden. Først derefter kom¬ 
mer tegnene &20 = mellemrum 
til &7F. Definitionen for mellem¬ 
rum kendes lettest på, at den be¬ 
står af 11 bytes med huller. 


5 








Dette var de store linier i op¬ 
bygningen af en printer ROM 
med NLQ. Vil man i gang med at 
ændre den, skal man ferst have 
en kopi af ROMMEN i brænder¬ 
ens hukommelse. Derefter kan 
man prøve at skrive tegnene, 
som printeren ville gøre det, ud 
fra indholdet i ROMMEN. Man 
kan så forsøge at ændre den ef¬ 
ter ens ønsker og til slut brænde 
en ny. 


Med en omhu kan man faktisk 
få en printer, der kan måle sig 
med nyere typer, hvad angår 
NLQ skrift. Jeg kunne ikke drøm¬ 
me om at udskrifte min 
DMP2000, efter at jeg har foreta¬ 
get denne ændring. 

Held og lykke til de modige 


P S. Køb en ny 16k EPROM til 
at forsøge med, så har du stadig 
en printer, der fungerer, hvis det 
kikser 


EjvindNørgaard 



Micro design 

Micro Design (MD) er et fortræf¬ 
feligt tegneprogram, udviklet af 
Siren Software. I manualen står 
der at programmet kan bruges til 
CPC 464 (med disc og 64K 
exp.), CPC 664 (med 64K exp.) 
og CPC 6128. Desværre virker 
diskette-rutinen ikke på CPC 464 
(ikke på denne version i hvert 
fald). Jeg har desværre ikke haft 
adgang til en CPC 664, så den 
kan jeg ikke udtale mig om. Men 
i næste nummer vil jeg fortælle 
om det virker. 

Programmet er lavet sådan at 
man kan tegne på et papir større 
end skærmen, og når man har 
loadet MD kan man vælge: et A4 
ark på den 'normale’ led, et A4 
ark der ligger ned, eller en 'strim¬ 
mel'. Hvis man derefter går over 
på Design siden" kan man be¬ 
gynde at tegne. 

Der er en række forskellige funk¬ 
tioner ude i siden, fx en oval, en 
trekant og flood (fill). Derudover 
er der blok funktionen, hvormed 
man kan flytte rundt, slette, kopie¬ 
re eller gemme dele af tegnin¬ 
gen. 

Forneden er der 3 sæt af 22 for¬ 
skellige ikoner. Disse består af, 
når man lige har loadet MD, va¬ 


rierende figurer, bl.a. nogle an¬ 
sigter, et grantræ og en fugl. I 
det næste sæt er der forskellige 
mønstre, og i det sidste nogle 
tegn for elektroniske komponen¬ 
ter. Disse kan udmærket bruges 
til at lave diagrammer med. For¬ 
uden de tre sæt man starter med 
er der yderlige 12 sæt, som man 
kan hente fra disketten. Man kan 
selvfølgelig også lave sine egne. 
På disketten er der også 28 for¬ 
skellige fonts som, når man ioa- 
der dem, lægger sig i stedet for 
ikonerne. På denne måde kan 
man også lave sine egne fonts. 

Selvfølgelig er der også print-ru- 
tiner, så man kan få skrevet sine 
kreationer ud. Denne rutine er i 
øvrigt ikke så dårlig. 


Et minus er at man kun kan lave 
sine billeder på MD i modsæt¬ 
ning til Pagemaker hvor man fx 
kan scanne et billede af den bort¬ 
løbne Fifi, og få det med på pa¬ 
piret. 

Hvis man vil bruge sine billeder 
fra BASIC må man først sende 
dem en tur igennem et konverte¬ 
rings-program, som også er på 
disketten. 

Programmet kan bruges til at la¬ 
ve tegninger, elektroniske dia¬ 
grammer og opslag på. Men 
hvis man skal lave små aviser og 
plakater skal man nok hellere 
bruge Pagemaker eller noget 
lign. 

Jacob Paiken. 


6 





24 nåle »THE AMSTRAD WAY« 


Med Amstrads entre på 24 nåls 
arenaen, er det nu blevet muligt 
for menigmand, at producere 
rigtige LQ udskrifter i professio¬ 
nel stil til en fornuftig pris. 

LQ 3500 er navnet på denne 
nye printer, der bortset fra pri¬ 
sen ikke har meget til fælles 
med andre Amstrad printere. 
Man er her gået bort fra det 
sasdvanlige flatbed design, sidst 
set på 3160 og har forladt det 
særdeles praktiske front load 
system, som gav langt mindre 
problemer end de fleste andre 
papirindførings systemer. 

24 nåls printere er bedst kendt 
for deres hastighed og udprint- 
n,ngs- kvalitet, dette gælder 
Især ved brevkvalitet. LQ 3500 
klarer 135 cps i matrix og 70 
cps i LQ kvalitet, den har en font 
for letter kvalitet og en anden 
for matrix.Teksten kan printes 


ud i 10 eller 12 karakterer, kon¬ 
denseret til halv størrelse eller 
expanderes til dobbelt størrelse. 
Det er muligt at pynte på udskrif¬ 
terne med underliniering, italic 
og bold. Dette er dog ikke tilfæl¬ 
det i brev kvalitet, hvor konden¬ 
seret og italic ikke er muligt. 
Denne mangel deler LQ 3500 
med de fleste andre LQ og LNQ 
printere. 

LQ 3500 kan anvende både EP¬ 
SON og IBM koder til kontrol af 
de mange printer effekter og 
ved hjælp af, de på bagsiden 
anbragte, dipswitches kan der 
vælges mange faste effekter. På 
forsidens kontrolpanel skiftes let 
mellem draft og LQ udskrift. 

Konklusionen af vores test LQ 
3500 printeren må være: 

Amstrad har igen formået at sen¬ 
de et produkt på markedet der 


lever op til deres koncept. Kvali¬ 
tets produkter der fungerer, til 
en pris der konkurrerer. 

Plus siden: 

Prisbillig Kr. 4995,- vejl. 

Flotte udskrifter især i brev kvali¬ 
tet. 

Støjsvag og et lille pladsbehov 
på skrivebordet. 

Minus siden: 

Traktordrevets papirholdere er 
for spinkle og plastik udførelsen 
gør den Ikke til markedets mest 
robuste. 

Udskrift hastighederne horer ik¬ 
ke til blandt vinderne i 24 nåls 
derbyet, men prisen er jo heller 
ikke med deroppe. 

PC. 



7 











f 


MC-SKOLEN 


Denne artikelserie, der hermed 
er indledt, har som formål at læ¬ 
re DIG at programere i Maskin¬ 
kode, eller MC, som det popu¬ 
lært hedder. Artiklerne er tager 
primært sigte mod Amstrad CPU 
maskinerne, men der er intet i ve¬ 
jen for at bruge teorien på f.eks. 
en Joyce. Både CPU og Joyce 
har nemlig Z80-processoren, 
som "hjerte". 

Det er desværre sådan, at man¬ 
ge computereejere går og tror, 
at MC er en form for sort magi. 
som kun de særligt indviede kan 
bruge. Det er en stor misforståel¬ 
se, for nok kræver maskinkode 
lidt mere omtanke end BASIC, 
PASCAL og mange andre 
sprog, men til gengæld får man 
også meget mere ud af sin com¬ 
puter hvis man programerer den 
i MC. MC-programmer kerer 
nemlig ofte flere hundrede gan¬ 
ge hurtigere end de instruktio¬ 
ner, som du skal lære i denne 
og de efterfclgende artikler. For 
dem, der allerede har lært MC, 
vil der blive et lille afsnit i hvert 
nummer, med alle mulige ideer, 
tips og tricks. I disse afsnit vil du 
også finde mere fyldest gcrende 
beskrivelser af Z80's specielle in¬ 
struktioner. 

Der kræves ikke noget kendskab 
til maskinkode, eller nogle spe¬ 
cielle programmer for at fclge 
serien, men det vil nok være en 
fordel, hvis du kender noget til 
BASIC. 

Det eneste du behever for at 
komme igang er programmet i fi¬ 
gur 1. Det er en såkaldt HEX-loa- 
der, som du skal bruge, når du 


kerer dine maskinkode-program¬ 
mer. Det kan nok bedst betale 
sig at gemme den på tape/disc, 
for du kommer til at bruge den 
en hel del gange. 

Lad os starte med en hurtig gen¬ 
nemgang af Amstrads Memory- 
opbygning. 

Din CPU er forsynet med to for¬ 
skellige slags hukommelse: 

ROM og RAM. ROM står for Re- 
ad-Only-Memory, eller Læs-Kun- 
Hukommelse på vort eget mo¬ 
dersmål. Det betyder mærkvær¬ 
digvis, at man ikke kan skrive no¬ 
get i denne slags hukommelse. 
Når der en gang er lagt et pro¬ 
gram ind i hukommelsen, bliver 
det der for altid, selv når 
stremmen bliver slukket. Det er i 
ROM-hukommelsen BASIC-for- 
tolkeren (det program, der 
udferer dit BASIC-program) lig¬ 
ger. 

RAM, der står for Random-Ac- 
ces-Memory (Tilfældig-Adgang- 
Hukommelse), er en helt anden 
slags hukommelse. I den kan 
man både læse og skrive, men 
til gengæld forsvinder indholdet 
så snart man slukker for compu¬ 
teren. 

Det er i RAM'en, vi vil lagre vore 
MC-programmer. 

For at kunne programere i ma¬ 
skinkode er det ncdver.digt at 
kende lidt til forskellige talsyste¬ 
mer. Ferst og fremmest er der 
det binære talsystem. Det er det 
talsystem, som computeren bru¬ 
ger internt. I dette talsystem fin¬ 


des kun to tal, nemlig 0 og 1. I 
det binære talsystem kaldes cifre¬ 
ne for BIT. Hvis man sætter 8 bit 
efter hinanden får man en BYTE. 

Hver bit i byten har hver deres 
værdi (lige som vi har tusindere, 
hundredere, tiere og enere i 10- 
talssystemet). Se figur 2. 

Hvis man har byten 10110110 
kan man regne sig frem til dens 
værdi ved regnestykket: 

(1*128 + 0*64 + 1*32 + 1*16 
+ 0*8 + 1*4 + 1*2 + 0*1) = 
255. Det giver 256 forskellige tal 
(0 regnes med). 


Et andet talsystem, som man bru¬ 
ger i forbindelse med MC-pro- 
grammering er 16-talssystemet, 
eller HEXDECIMAL-systemet. 

Det bygger på 16 forskellige tal 
(0,1,2„„9,A,B,C,D,E,F). Det er 
nemmest at se i tabellen på figur 
3. 


Fordelen ved at anvende 16-tals- 
systemet er, at man kan have en 
hel byte (8 BIT) i 2 cifre, og der¬ 
ved bliver det meget lettere at lis¬ 
te mange bytes efter hinanden 
(bytene 8,255,128 kan skrives 
08FF80). 

For at der ikke skal blive for me¬ 
get forvirring omkring talssyste¬ 
merne, skriver man en speciel 
karakter foran tallet. Denne viser 
hvilket talsystem der er brugt. Til 
HEX bruges enten & eller #. Til 
binært bruges %. Til decimalt 
bruges ingen karakter. Vi tager li- 


8 




ge et eksempel: 

#0F = &0F = %00001111 = 

15. 

Læg mærke til, at hex- og binær 
tallene er fyldt ud" (altså &OF i 
stedet for &F, %00001111 i ste¬ 
det for %1111). Der er ikke no¬ 
gen fast regel for, om man skal 
'fylde ud", men mange ger det al¬ 
ligevel for overskuelighedens 
skyld. I forbindelse med HEX- 
loaderen er det, som vi skal se 
senere, nedvendigt at fylde hex- 
tallene ud". Ellers kan loaderen 
ikke skelne de enkelte bytes fra 
hinanden. 


I CPC's RAM er der plads til 
65536 bytes. Man siger, at der 
er 65536 adresser, og 65536 la¬ 
gerceller. (For CPC 6128's ved¬ 
kommende er der selvfclgelig 
dobbelt så mange celler, men 
den ekstra plads kan ikke bruges 
uden videre.) 


Foruden selve hukommelsen har 
Z80 nogle såkaldte registre til sin 
rådighed. 

Registrene adskiller sig fra hu¬ 
kommelsen ved, at de er indbyg¬ 
get i Z80, og derfor er de hurti¬ 
gere og nemmere at bruge. De 
bruges, som en form for varia¬ 
bler, men i modsætning til varia¬ 
bierne i BASIC, er der et be¬ 
stemt antal registre, som man 
må preve at klare sig med. Regi¬ 
strene er benævnt med bogsta¬ 
ver, og de ferste vi vil se på hed¬ 
der A, B, C, D, E, H og L. Disse 
registre er 8-bits registre, hvilket 
vil sige, at de kan indeholde en 
byte hver, altså et tal mellem 0 
og 255. Desværre er 255 forskel¬ 
lige værdier langt fra nok i man¬ 
ge sammenhænge, så Z80 er la¬ 


vet sådan, at man kan koble'' no¬ 
gle af registrene sammen to og 
to så de bliver til 16-bits registre. 
Disse sammenkoblede registre 
kaldes BC, DE og HL. Det er 
dog kun disse tre kombinationer, 
der kan laves. A registret, der 
også kaldes akkumulatoren, kan 
ikke kobles sammen med nogle 
andre registre. 


Hvis BC f.eks. får værdien 40000 
vil B indeholde antallet af 
256’ere og C vil indeholde antal¬ 
let af 1 ’ere. B vil altså indeholde 
156 og C 64, da 156*256 + 64 = 
40000. Det er vigtigt at huske på, 
at der er tale om en sammenko¬ 
bling, ikke nye og uafhængige 
registre. Hvis BC indeholder 
40000 kan det altså godt lade 
sig gere at ændre B til f.eks. 0. 
Hvis man ger det vil BC indehol¬ 
de 0*256 + 64‘64. Det sterste tal 
man kan have i et dobbeltregis¬ 
ter er altså 255*256 + 255 = 
65535 Ligesom ved 8-bit regi¬ 
strene skal man være opmærk¬ 
som på, at der er forskel på den 
sterste værdi (65535 v. 16 bit 
255 v. 8 bit) og antallet af tal 
(65536 hhv. 256). 


Et maskinkodeprogram består af 
instruktioner, ligesom et BASIC- 
program består af kommandoer, 
men instruktionerne er der kun 
for vores skyld. Z80 kan kun ope¬ 
rere med tal, men da det er nem¬ 
mere at huske ord, har man op¬ 
fundet nogle navne, der hver 
dækker over et tal/nogle tal. Dis¬ 
se navne kaldes mnemonics el¬ 
ler instruktioner. 


Nu er du klar til at lave dit ferste 
MC-program. Den ferste instruk¬ 
tion du skal lære, hedder LD. LD 
står for load (eng. at læsse), og 


kommandoen bruges til at flytte 
rundt på værdier mellem registre¬ 
ne indbyrdes, og mellem regi¬ 
strene og hukommelsen. Hvis vi 
f.eks. ensker at give register A 
værdien 65, skal vi bruge instruk¬ 
tionen / mnemonic’en LD A,65 

Programmet vi vil lave, er listet i 
figur 4 som nummer 1. 


De tal, der står under "HEX-ko- 
der 1 er de tal, som Mnemonic’ne 
til hejre dækker over. F.eks. om¬ 
regnes LD A,65 til 3E41, mens 
LD A,66 vil give 3E42. (Hex vær¬ 
dien for 65 er &41 !). Som du sik¬ 
kert allerede har gættet, betyder 
&3E, LD A,' et-eller-andet-tal-mel- 
lem-O-og-255' altså LD A, "en by¬ 
te". Hvis man i mnemonic-sprog 
ensker at angive en byte bruger 
man normalt n, så &3E betyder 
egentlig LD A,n. Hvis man såle¬ 
des ensker at oversætte instruk¬ 
tionen LD A.100 skal den ferste 
byte være &3E (for LD A,n) og 
den anden byte være &64 
(&64 = 100). 

Bemærk, at koderne i HEX-spal- 
ten ikke har et & foran. Det skyl¬ 
des, at da der kun bliver brugt 
hex-tal i denne kolonne, er det ik¬ 
ke nedvendigt med en karakter 
til at vise talsystemet. 

De næste to instruktioner vil jeg 
ikke sige så meget om. CALL 
&BB5A svarer til det der i BASIC 
ville hedde CHR$. Den udskriver 
nemlig den karakter, der er la¬ 
gret i A-registret. Hvis du vil se 
hele karakter-tabellen kan du slå 
op i din manual. RET-instruktio- 
nen hopper simpelthen tilbage til 
BASIC. 

Hvis du vil kere PROGRAM 1, 
skal du bruge HEX-loaderen fra 
figur 1. Når du starter den, bliver 




9 




du bedt om at indtaste nogle 
HEX-koder. Di indtaster da 
3E41CD5ABBC9 (altså hex-ko- 
derne fra hex-spalten) og trykker 
return to gange. (BEMÆRK: Der 
skal IKKE skrives & foran nogen 
af hex-koderne. Hex-koderne 
SKAL udfyldes, som omtalt fer 
!). Så ligger programmet, eller 
rutinen som man også kalder 
MC-programmer, i memoryen. 
For at starte programmet skal du 
blot skrive (i BASIC) CALL 
40000. Hexloaderen har nemlig 
lagt rutinen fra adresse 40000 
og frem. Rutinen skulle gerne ud¬ 
skrive etA på skærmen. Hvis den 
ikke ger det har du enten lavet 
en fejl i indtastningen af hex-ko¬ 
derne eller af hex-loaderen. Hvis 
du laver fejl i et MC-program vil 
der ikke komme nogen angivel¬ 
se af hvor og hvorfor den op¬ 
stod. Hejst sandsynlig vil compu¬ 
teren resette sig selv, eller låse 
sig (så man ikke kan komme i 
kontakt med den fra tastaturet). 
Derfor er det ferste og sterste 
bud når man programmerer i 
MC ALTID AT GEMME RUTINEN 
INDEN MAN AFPRWER DEN. 
Hvis du vil gemme programmet 
skal du (efter at du har lagt talle¬ 
ne i memoryen) skrive SAVE 
"NAME.BIN", 8,40000,6. Når du 
senere vil loade dit program ind 
i hukommelsen, skal du bruge 
MEMORY 39999 kommandoen 
til at reservere plads med. Alt 
dette står dog også omtalt i din 
manuel under SAVE hhv. MEMO¬ 
RY. 

Senere, når vi begynder at skri¬ 
ve længere programmer i MC. 
vil der blive listet en såkaldt as¬ 
sembler i bladet. En assembler 
udferer alt det hårde tidskræven¬ 
de arbejde, der ligger i at om¬ 
regne mnemonics til tal (hex-ko- 
der). En assembler har også an¬ 
dre fordele, men dem vil du ferst 


kunne udnytte efterhånden som 
du lærer mere om MC-program- 
mering. 


Nu kan du faktisk skrive dit ferste 
MC program. Eksperimenter 
med PROGRAM 1. Skriv ferst 
programmet på et stykke papir. 
Oversæt derefter, ved hjælp af 
tabellerne i figur 5, programmet 
til hex-koder. Derefter kan du 
bruge hex-loaderen til at få pro¬ 
grammet lagt i hukommelsen. 
Prcv de andre LD kommandoer. 
Du kan f.eks. ændre værdien der 
lægges i A, eller du kunne læg¬ 
ge en værdi i et andet register 
(f.eks. B), og derefter overfere 
den til A registret. Hvis du vil ud¬ 
printe karakteren I A skal du 
udfere en CALL &B35A, der har 
hex-koderne CD5ABB. Husk al¬ 
tid at slutte med en ret instruktion 
(hex-kode C9), ellers hopper ruti¬ 
nen ikke tilbage til BASIC. 

Fer du går igang med a! pro¬ 
grammere, skal vi lige have lidt 
mere teori (suk..). Vi har talt om, 
at "n" betyder et tal mellem 0 og 
255, dvs. en byte. Nu skal vi 
imidlertid indfere et nyt, men me¬ 
get nært beslægtet symbol, nem¬ 
lig "nn". Som du sikkert allerede 
har regnet ud, betyder 'nn" en 
værdi mellem 0 og 65535, altså 
en 16-bitværdi. Hvor en 8-bitvær- 
di kaldes en 'byte", kaldes en 16- 
bitværdi et "word". Et Word" er 
altså repræsenteret ved "nn". 


Som vi så i PROGRAM 1, omreg¬ 
nes LD A,n til &3E n. Der findes 
selvfelgelig mange andre instruk¬ 
tioner med tilherende hex-koder, 
f.eks. omregnes LD B,n til &06 n. 


På figur 5 er der vist nogle af de 
mest almindelige 8-bit LD instruk¬ 


tioner. I kolonnen med hex-ko¬ 
der skal værdien "n" ofte i deci¬ 
mal-tal, men andre talsystemer 
kan også bruges. Feks. giver LD 
A.&OA og LD A.10 de samme 
hex-koder (3E0A). 

Der findes også instruktioner til 
at kopiere værdier mellem regi¬ 
strene (tabel 2). 

Der findes selvfelgelig mange 
flere instruktioner, men disse 
skulle give dig mulighed for at 
eksperimentere lidt med 6-bitre- 
gistrene. Faktisk findes der LD-in- 
struktioner for alle kombinationer 
af 8-bitregistrene. men de vil alle 
blive inkluderet i assembleren. 


Vi tager lige et par eksempler for 
at gere det helt klart. 

PROGRAM 2 bruger nogle af de 
nye instruktioner. 

Den ferste instruktion i program¬ 
met lægger værdien 7 over I re¬ 
gister E. Derefter kopieres vær¬ 
dien i E (altså 7) over i A. Til 
sidst udskrives karakteren (be- 
ep), og der returneres til BASIC. 

Inden vi slutter skal vi lige se lidt 
på words. Som du husker er et 
word en 16-bitværdi, altså 2 by¬ 
tes. Det drejer sig om LD instruk¬ 
tioner for 1 6-bitregistrene. 

De tre eneste der findes er listet i 
tabel 3 på figur 5. 


Som fer omtalt består en 16-bi¬ 
tværdi af to bytes, hvor den ene 
repræsenterer antallet af 
256'ere, og den anden antallet af 
enere. Problemet er bare, at 
mens Z80 internt lagrer den mest 


10 


betydende byte (den med antal 

FIGUR 1, MC-SKOLEN 1 : 

1 

00000001 

256’ere) 1 det ferste af de to regi¬ 


01 


stre, hvilket er meget logisk i for¬ 

•***.**... 



hold til vort eget 1 0-talssystem 


2 

00000010 

(mest betydende ciffer til ven¬ 

20 '* HEX-LOADER * 

02 


stre), så skal de to bytes lagres 




lige omvendt, når de skal læg¬ 

30 '* (c) 1988 * 

3 

00000011 

ges i hukommelsen. Det betyder 


03 


i praksis, at hvis vi har værdien 

40 ’*by: PA & ABC* 



&6F7E, vil den i et 16-bitregister 


4 

00000100 

blive fordelt med &6F i det ferste 

50'* CPConly * 

04 


reg. (f.eks. B), og &7E i det an¬ 




det reg. (f.eks. C). Hvis &6F7E 

ØQ'****«***»»**** 

5 

00000101 

derimod skal lagres i hukommel¬ 


05 


sen, skal værdierne ligge lige 

70’ 



omvendt, altså &7E ferst og &6F 


6 

00000110 

sidst. Sådan er det bare, så det 

80 MEMORY 39999: reserverer 

06 


må vi jo preve at leve med. Det 

plads i memoryen fra 40000 og 



vil altså sige, at instruktionen LD 

op 

7 

00000111 

BC.&A987 skal oversættes til hex- 


07 


koderne: 0187A9. 

90 a = 40000: programmet bliver 




lagt fra 40000 

8 

00001000 



08 


Til sidst endnu et lille program 

100 INPUT "Indtast Hex-koder 



(nr. 3 på figur 4). 

(RETURN = slut):".a$ 

9 

00001001 



09 


Prev om du kan forudsige resul¬ 

110 IF a$ = '" THEN END 



tatet inden du kerer programmet. 


10 

00001010 

Programmet indeholder en hel 

120 FOR n = 1 TO LEN(a$)/2 

OA 


del overflcdige kommandoer for 




at forvirre dig 1 - men det er mu¬ 

130 POKE 

11 

00001011 

ligt at forudsige resultatet. 

a,VAL('&" + LEFT$(aS,2)):a$ = MID 

OB 



$(a$,3):a = a + 1 



VAR DIN FORUDSIGELSE RIG¬ 


12 

00001100 

TIG ???? 

140 NEXT 

OC 



150 GOTO 100 

13 

00001101 



OD 


Næste gang skal vi lære dig om 




nogle nye registre, og om endnu 


14 

00001110 

flere instruktioner. 

Figur 2. MC-SKOLEN 1: 

OE 


Indtil da: prev dig frem. Lav dine 

Bit nr. 7 6 5 4 3 2 

1 0 

15 

00001111 

egne programmer, og prev om 

Værdi. 128 64 32 16 8 4 

OF 


du kan få dem til at gere det du 

1 1 



vil!! 


16 

00010000 


10 


P.A. 


FIGUR 3, MC-SKOLEN 1 : 


10 -talssystemet 2-talssyste- 
met 16-talssystemet 







0630 

LD B, 48 

7B 

LD A, E 

255 

11111111 

010007 

LD BC.&07C0 

7C 

LD A, H 

FF 


78 

LD A, B 

7D 

LDA, L 



116565 

LD DE, &6565 



FIGUR 4, 

MC-SKOLEN 1 : 

CD5ABB 

CALL &B55A 

TABEL 3: 


PROGRAM 1 


C9 

RET 




HEX-koder Mnemonic 

3E41 LD A, 65 

CD5ABB CALL &BB5A 
C9 RET 

PROGRAM 2 

Hex-koder Mnemonic 

1E07 LDE, 7 
7B LD A, E 
CD5ABB CALL &BB5A 
C9 RET 

PROGRAM 3 

Hex-kode Mnemonic 

3E07 LD A, 7 


FIGUR 5, MC-SKOLEN 1 : 

TABEL 1: 

Hex-kode Mnemonic 


3E n 

LD A, n 

06 n 

LD B, n 

OEn 

LD C, n 

16 n 

LD D, n 

1En 

LDE, n 

26 n 

LDH, n 

2 En 

LD L, n 


TABEL 2: 

Hex-kode Mnemonic 

78 LD A, B 

79 LD A, C 

7A LD A, D 


Hex-kode Mnemonic 


01 nn LD BC, nn 

11 nn LD DE, nn 

21 nn LD HL, nn 



Tidligere numre af : 

Amstrad Bladet 


1 Amstrad | ■ Proflesional f 

Amstrad Computer 

:: ■ : ': 

User | 

Få dtue årgange komplet 

l de ovenstående blade : 

::::::::: : 

10 Stk. ftit valgt i 

,' I2S,- 

5 Stk frll valgt : 

70,- 

; Hertil kommer et 

beløb 

på 


Kr, 15,- for porto 

<* 8 

ekspedition. 

: ■ ■ : :: .: ■ : : ’ 



.i-i: x:: 


12 







MC • TIPS & TRICKS 


Under denne overskrift vil der i 
tillæg til MC-skolen blive nogle 
tips og tricks for dem der allere¬ 
de har lært MC. Ligesom i MC- 
skolen vil indholdet være rettet 
mod CPC-maskinerne. Artiklerne 
bliver af plandsmæssige årsager 
ret korte, og derfor ikke så 
grundigt forklaret som MC-sko¬ 
len. 

Denne gang vil vi se på hvordan 
man laver en turbo-loader/saver 
til Amstrad's 3" disc. Det er dog 
ikke den store hastighedsforøgel¬ 
se man får, men foruden sterre 
fart, får man også mulighed for 
at ændre andre værdier I DISC- 
CONTROLEREN. 

Princippet i turboen er, at man 
ændrer den hastighed hvormed 
diskdrevets læse/skrive-hoved 
flytter sig. 

Den rutine vi skal bruge ligger 
på adresse &C036 i ROM nr. 7. 
Inden man kalder rutinen skal HL 
indeholde adressen på en buffer 
indeholdende oplysninger efter 
følgende format: (standard vær¬ 
dier i parentes). 


Byte 0,1 (50) indeholder et antal 
20 -millisekunder. der repræsen¬ 
terer hvor lang tid drevet får til at 
accelerere disc’en op til den rig¬ 
tige hastighed. Hvis værdien er 0 
vil drevet aldrig starte op. 

Byte 2,3 (250) indeholder også 
et antal 20-millisekunder, der vi¬ 
ser hvor lang tid drevet holder 
disc’en snurrende efter sidste læ- 
se/skrlve-kommando. Hvis vær¬ 
dien er 0 vil drevet aldrig stoppe. 


Byte 4 (175) er den såkaldte "wri- 
te current off time”. Den måles i 
enheder på 10 millisekunder. 

Byte 5 (15) kaldes "head settie ti¬ 
me”, og den måles i millisekun¬ 
der. 

Byte 6 (12) er nok den mest inter¬ 
essante byte. Den kaldes step 
rate", og måles i millisekunder. 
Det er denne værdi vi skal æn¬ 
dre for at få læsehovedets hastig¬ 
hed op. 

Byte 7 (1) hedder head unload 
delay'. 

Byte 8 (3 = head load delay = 

1, DMA-mode off) er dalt op bi¬ 
tvis Bit 7..1 speciferer head lo¬ 
ad delay 1 , mens bit 0 sat viser, at 
DMA-mode er slået fra (disc- 
controleren er rent hardware¬ 
mæssigt tilsluttet sådan, at DMA- 
mode umuliggeres). (DMA= di- 
rect memory acces). 


Bytene 0 og 1 hhv. 2 Og 3 dan¬ 
ner to words, og skal derfor op¬ 
fattes som enkelte værdier. (Det 
er dog sjældent at mar, bruger 
high-byten, for så kommer man 
op på nogle alt for høje værdier) 


Head load/unloaed tiderne er 
uvæsentlige i forbindelse med 
Amstrad’s 3" drev idet dat ikke 
udnytter 'head-load" faciliteten. 


For at få det optimale ud af sit 
discdrev skal man ændre følgen¬ 
de bytes. Byte 0 og 1 ’s værdi 
skal være 35-40 millisekunder. 


Byte 2 og 3's værdi er nærmest 
underordnet idet der ikke kan op¬ 
stå fejl ved at ændre på den. 

(Dog er det upraktisk med alt for 
store værdier). Byte 6 skal være 
10 (denne værdi er den laveste 
mit drev kar. klare.). 


For at de, der ikke har forstået 
det hele, ikka skal føle sig snydt, 
er der listet et lille program der 
ændrer værdierne, så drevet kø¬ 
rer hurtigere. 

MC-rutinen bliver lagt fra adres¬ 
se &BE80 i hukommelsen, og 
kan startes med en CALL &BE80 
kommando fra BASIC. Når man 
en gang har kørt programmet vil 
rutinen ligge på denne adresse 
indtil man slukker maskinen. 

Hvis man har kørt et "rigtigt" pro¬ 
gram (spil el. lign.) anbefales 
det dog at køre BASIC-program- 
met en gang til. 

^ Q'************************* 

20 ' *** Disk Turbo CPC *** 

ØQ * ************************* 

40 ’ 

50 FOR n = &BE80 to &BE97 
60 READ aSPOKE n.VAL 
(”&" + a$) 

70 NEXT 

80 DATA 3e,03,32,97,be,df,8b, 
be,36,c0,07,c9,23,00,32,00, 
af,Of,0a,01.03 


Peter Andreasen. 


13 





Start-op tips for Joyce brugere 


En af de vigtigste forudsætnin¬ 
ger for at komme igang og få 
glæde af sin JOYCE,er at kende 
sit styresystem.Det næste vigtige 
punkt er,at få lavet sig en bac¬ 
kup kopi og en arbejdsdiskette 
uden at ødelgge sin systemdi¬ 
skette. 

Her skulle man jo have god 
hjælp i sin manual,men det er de¬ 
sværre ikke tilfældet med den 
medleverede. Dette faktum gæl¬ 
der især hvis man skulle være 
bruger af en 8512 eller en 8256 
med 2 drev og har ønsket om at 
udnytte den store kapacitet på B 
drevet. 

Der er 3 kommandoer som man 
nødvendigvis må kende før man 
går igang med sin kopiering.dat 
erDISCKIT.PIP og DIR.I CPM 
kan man bruge STORE eller små 
bogstaver helt frit, hovedsagen 
er. at man taster de rigtige tegn i 
den rigtige rækkeflge. 

Men lad os begynde med det 
dejlige øjeblik hvor man for før¬ 
ste gang pakker sine 2 systemdi¬ 
sketter ud.På side 1 (A) finder 
man locoscript og på side 2(B) 
CPM + styresystemet. Det er 
denne diskette vi først tager fat 
på, her har vi nemlig værktøjet til 
at komme igang med. 

Først tager man og sætter disket¬ 
ten i drevet A med CPM siden til 
venstre,altså ind mod skær¬ 
men. Efter et lille øjeblik begyn¬ 
der der at ske noget. Mærkelige 
streger bevæger sig ned over 
skærmen og maskinen snur¬ 
rer,bare rolig det er helt som det 
skal være. På skærmen fremkom¬ 
mer nu teksten 

PCW CP/M PLUS Amstrad con- 


sumer Electronics pie v 1 .0, 61K 
TPA, 1 disc drive, 112K drive m: 

Denne meddelelse fortæller at 
det er en 1 drevs (8256) JOYCE 
og at CP/M + nu er bootet og 
maskinen er klar til at tage fat.Nu 
skal vi have lavet en kopi af sys¬ 
temdisketten,og gemt den origi¬ 
nale langt væk et sikkert sted. 

Til det formål skal vi bruge hjæl¬ 
peprogrammet DISCKIT som lig¬ 
ger på disketten,altså vi skriver 
DISCKIT og taster return.Diskdre¬ 
vet begynder at lyse og snart ef¬ 
ter fortæller skærmen os ,at 
disckit er i kassen. 

Har man en 1 drevs maskine,er 
det blot at følge instruktionerne 
på skærmen.Først får vi besked 
på, at fjerne disketten fra dre¬ 
vet. Derefter får vi valget mellem 
at kopiere,verificere eller format¬ 
tere. Her vælger vi COPY og 
straks spørger disckit om disket¬ 
ten der skal læses fra,hvorefter 
vi ger.indstter systemdisket¬ 
ten. Herfra er der kun at følge 
skærminstruktionerne til kopierin¬ 
gen er færdig,hvilket disckit for¬ 
tæller os,derefter kan vi så fort¬ 
sætte med de sidste 3 sider af 
vore systemdisketter til vi har 2 
nye disketter magen til de origi¬ 
nale. 

Dette skal vi selvfølgelig kontrol¬ 
lere hvilket vi gør med komman¬ 
doen :dir.Vi vender tilbage til det¬ 
te om lidt,men først skal vi se på 
hvordan kopieringen foregår når 
man har en JOYCE med 2 drev 
(8512). 

I modstnlng til hvad der står i ma¬ 
nualen,er det faktisk muligt at læ¬ 
se disketter der er formateret i 


A:drevet ved at putte dem i 
Bidrevet og omvendt.Dette er 

meget heldigt for det gør det me¬ 
get lettere at lave kopierne af sys¬ 
temdisketterne. 

Her skal vi så være opmærksom¬ 
me på.at drev A og B formaterer 
disketterne på forskellig måde.l 
drev A formateres disketterne på 
begge sider en af ganger., mens 
det i drev B foregår på den må¬ 
de,at disketten formateres på 
begge sider i en arbejdsgang(vi 
vender tilbage til dette senere). 

Nu til kopieringen. Når disckit er 
bootet og menuen kommer på 
skærmen,vanges copy og på 
spørgsmålet om hvilke drev der 
skal læses fra og skrives til,be¬ 
nyttes følgende fremgangsmåde. 

Først vælges,at læse fra en disk i 
B(DETTE ER INGEN TASTE¬ 
FEJL),hvorefter der vælges at 
skrive til en disk i A.Nu kommer 
kommandoen på skærmemlnd- 
sæt disken til at læse fra i drev B 
og til at skrive på i drev A. Man 
tager nu sin systemdiskette og 
placerer der. i drev B cg den 
blanke diskette i drev A.Nu vil 
disckit kopiere fra drev B til drev 
A og når kopieringen er færdig 
meddeles dette, hvorefter man 
følger skærmkommandoerne og 
vender begge disketter for at ko¬ 
piere den anden side.Kopierne 
man nu har lavet er formateret til 
brug I drev A,selvfølgelig til bå¬ 
de 8256 og 3512,og er vores 
nye backop kopier. 

Denne metode anvendes hver 
gang man skal installere et nyt 
færdigkøbt program,på den må¬ 
de er man sikker på, at have sik- 


14 


ret sine programmer inden man 
går videre med at lave sine ar¬ 
bejdsdisketter. 


Vi skal nu kontrollere om alt fun¬ 
gere som det skal,at vi har fået 
det hele med.Her benytter vi den 
tidligere nævnte dir komman- 
do(gælder både 8256 og 
8512).Forst forlader vi disckit 
ved at taste exit,og når A> viser 
sig på skærmen tastes: DIRFULL 
Nu får vi så en oversigt over 
hvad der findes på disketten (vil 
man have en udskrift af listen på 
sin printer må man, FØR MAN 
TASTER DIR, trykke på ALT og 
P tasten.På den måde får man 
alt hvad der kommer på skær¬ 
men ud på tryk). 

Diskettens anden side får man 
frem ved at vende disken og tryk¬ 
ke på COPY og derefter return 
(dette får maskinen ti! at gentage 
den sidst indtastede komman¬ 
do).Hvis man nu gentager forlø¬ 
bet med sin systemdiskette, kan 
man så sammenligne de 2 resul¬ 
tater og se om der skulle mangle 
noget. 

For at kontrollere systemfilerne i 
locoscript, tastes (DIRS) som er 
en forkortelse af DIR SYS. 

Når vi nu skal lave os en op¬ 
startsdiskette i CP/M .vil det jo 
være rart om der samtidigt kun¬ 
ne oprettes de mest anvendte 
hjælpefiler. Denne mulighed er 
allerede indlagt på disketten vi li¬ 
ge har lavet.Man tager kopien 
og sætter den i drevet (A) og tas¬ 
ter REN - PROFILE.SUB-PROFI¬ 
LE. ENG hvorefter man trykker på 
return. Når drevet har snurret fær¬ 
digt. koldstarter vi igen CP/M 
ved at trykke SHIFT + EX- 
STRA + EXIT tasterne.Nu vil 
skærmen gå i sort og nu ser vi 
igen de kendte streger lobe ned 



over skærmen, men HOV nu fort¬ 
sætter skærmen med at fortælle 
os at den automatisk indlæser en 
rkke af de hjælpeprogrammer vi 
hele tiden kan få. brug for i ar¬ 
bejdet med JOYCE. Dette vil nu 
ske hvergang vi starter CP/M op 
med vores kopidiskette. Hvis 
man skulle ønske at udvide eller 
ændre på de valgte hjælpepro¬ 
grammer kan man benyde basic 
editoren RPED som findes på 
systemdisketten. Denne og CP/M 
editoren ED vil vi se nærmere på 
i et senere nummer. 

DREV B På 8512 Når man er 
den lykkelige ejer af en FAT JOY¬ 
CE ,vil man jo gerne udnytte den 
større kapacitet som findes på B 
drevets disketter.det er hele 
720K formateret. Dette er en be¬ 
tragtelig mængde K at kunne rå¬ 
de over. Faktisk kunne det meste 
af AMSTRAD bruger BLADET 
rummes på bare 1 diskette for¬ 
materet i drev B. Problemet er,at 
man ikke kan bruge disckit til at 
kopiere fra drev A til drev B.her 
må man bruge PiP Hjaslpepro- 
grammet. For at starte op i CP/M 
eller locoscript er det nødven¬ 
digt at gøre dette i A drevet,dette 
gælder desværre også en del af 


de på markedet værende pro¬ 
grammer. Imidlertid gælder det 
ikke alle, og for en del af de an¬ 
dre kan man forholdsvis enkelt 
ændre på opstartsfilen således 
at det bliver muligt at kalde pro¬ 
grammet fra drev B.Dette giver 
jo nogle interessante mulighe¬ 
der,man kan på den måde spare 
en masse disketteskift ved at ha¬ 
ve de mest anvendte program¬ 
mer samlet på den samme di¬ 
skettet i B drevet. Der er jo også 
muligheden for at spare på de 
dyre 3" disketter ved at have sik¬ 
kerhedskopier samlet på en di¬ 
skette og gemt langt væk fra 
computer og andre magnetiske 
kilder. 

Da vi jo allerede har PIP bootet 
ind i RAMMEN,dette skete med 
den nye kopi vi lavede før, kan 
vi umiddelbart gå igang.Tast PIP 
og return og øjeblikkeligt ser 
man at PIP version 3,1 er i kas¬ 
sen og tegnet * viser at den er 
klar til at modtage ordrer.Hvis 
man fortryder og vil forlade PIP 
taster man blot RETURN. Skal 
man anvende en disk i drev B 
må den først formateres til for¬ 
målet, dette gøres med 
disckit.Altså forlad PIP (return) 


15 





og tast DISCKIT.Når disckit er i 
kassen vælg format og på 
spørgsmlet hvilket drev,vælg S 
(fl f 2 ) flg anvisningerne på skær¬ 
men til formateringen er afsluttet 
(husk at der formateres på beg¬ 
ge sider på en gang, så disketten 
skal ikke vendes. 

Nu skal vi kontrollere at forma¬ 
teringen er iorden, hvorfor vi væl¬ 
ger disckit menuen verify. Igen 
følger vi skærmens angivelser 
og afslutter med exit.nr disckit 
fortæller at formateringen er i or- 
den.Nu skulle vi så være klar til 
et lave vores diskette. Tast PIP 
og sæt den blanke disk i drev B, 
når promten * er på skærmen 
tastes følgende(husk at have sys¬ 
temkopien i drev A) B: =A:*.*0 
R W C og tast return.Nu spørger 
PIP om bekræftelse på hver en¬ 
kelt fil som skal kopieres,der be¬ 
svares med y for ja eller n for 
nej.Her kan man samtidig benyt¬ 
te chancen for at udelade uøn¬ 
skede filer på sin arbejds- 
disk.Hvilke filer man ønsker at 
have, må bero på ens eget be¬ 
hov og hvilke programmer man 
evt. vil have i drev B. 

Samme fremgangsmåde anven¬ 
des hvis man fra drev B vil hente 
filer ind i drev M (RAMDISKEN) 
alts *M: = B:*.* eller filnavn.fil- 
typ. Om anvendelse af universal¬ 
tegn se manualen CP/M delen si¬ 
de 59 kapitel 5. 

Til slut HUSK ALTID FORST AT 
TAGE EN KOPI FØR DU BEGYN¬ 
DER AT EKSPRIMENTERE. 

GOD FORNJELSE P.C 


CPM STARTHJÆLP TIL NYE 
JOYCE BRUGERE 

Pheriferal Interchance Program 
(PIP) 

Hjælpeprogrammet PIP,er i mod¬ 
sætning af hvad navnet måske 
kunne antyde,slet ikke så tosset 
endda. Det er derimod et særde¬ 
les kraftfuldt program.som kan 
lave meget mere end blot at ko¬ 
piere filer fra et drev til et andet. 
For at få det fulde udbytte af sin 
JOYCE er det absolut nødven¬ 
digt,at vide hvordan man omgås 
med PIP og hvad PIP kan gøre 
for en. 

PIP kan som det primære flyt¬ 
te/kopiere filer fra et sted til et an¬ 
det og ved at anvende nogle 
hjælpefunktioner,er det muligt at 
flytte filer som normalt ikke kan 
flyttes,samt tilrette filerne så de 
imdegår de krav man kan have 
til dem i den aktuelle situation.Alt 
hvad man foretager sig i PIP kan 
kontrolleres og vises på skær¬ 
men,ved hjælp af de nævnte 
funktioner.de skal blot anvendes 
på den rigtige måde. 

Med PIP kan man som nævnt ko¬ 
piere en fil fra drev a: til drev B: 
og omvendt,man kan ligeledes 
kopiere en fil,eller en hel diskette 
fra drevene og til det indbygge¬ 
de drev,RAM DREVET, kaldt 
drev M: .Fra drev M: kan man 
selvfølgelig på samme måde ko¬ 
piere til det ønskede drev.Det er 
endvidere muligt,at oprette flere 
drev i rammen,og benyttet flere 
bruger grupper,som selvfølgelig 
også kan addresseres af PIP.Det- 
te er dog noget vi vil lade ligge i 
denne omgang og vende tilbage 
til på et senere tidspunkt i bladet. 

PIP kræver at man tiltaler den 
på den rigtige måde, hvis man ik¬ 


ke gør det så har den nogle fejl¬ 
meddelelser som den så smider 
i hovedet på os. Det er desværre 
ikke altid lige nemt.at finde ud af 
hvad PIP mener,men der er da 
heldigvis en liste over CPM's fejl¬ 
meddelelser på side 119 i ap¬ 
pendiks 5 i manualen,den får vi 
nok brug for ret ofte i begyndel¬ 
sen. Det vil være for omfattende 
her,at gennemgå alle PIP's fejl¬ 
meddelelser,du lærer dem efter¬ 
hånden som du får behov for at 
slå dem op.Det ville være bedre 
hvis vi finder ud af at anvende 
PIP s den ikke behøver at sende 
alt det volapyk i hovedet på 
os. Lad os derfor gå igang med 
at finde ud af hvordan vi bedst 
benytter PIP til at udføre de op¬ 
gaver vi har til den. 

En af de vigste regier man skal 
huske er, at man altid skal næv¬ 
ne bestemmelsesstedet først når 
man vil sende en fil afsted med 
PIP: 

Vil du f.eks. kopiere filen 
DISCKIT.COM fra din opstartsdi¬ 
skette til drev M: ser kommando¬ 
en således ud 
(. pip M: = A disckit.com) 
paranteserne skal ikke tastes,og 
husk drevets bogstav med 
stort.Hvis du ville flytte alle dine 
com filer til drev M: skulle kom¬ 
mandoen være 
(pip M:=A:*.com). 

Dette skyldes at * tegnet er et så¬ 
kaldt Wildcard.et universaltegn 
som fortæller at vi vil flytte alle fi¬ 
ler med endebetegnelsen com til 
drev M:.Der findes yderligere et 
universaltegn nemlig ? det kan 
erstatte en enkelt karakter i et 
navn eller filspecifikation så vo¬ 
res kommando kunne også have 
været (pip M:=A:*.co?) så ville 
alle filer der havde co som de 
første karakterer i deres filspecifi¬ 
kation være blevet kopieret. Om- 


16 


vendt kunne vi have skrevet kom¬ 
mandoen så den havde set såle¬ 
des ud : 

(pip M: = A:s???????.?om) 
og vi ville have kopieret alle filer 
der begyndte med s og havde fil¬ 
specifikationen com.d.v.s. 
SET.COM, SETDEF.COM. 
SETLST.COM, SHOW.COM, 
SET24X80.COM, 

SETKEYS.COM, SETSIO.COM 
og SUBMIT.COM. Det ville nok ik¬ 
ke være den mest logiske måde 
at opnå den ønskede effekt 
på,og der ville måske også blive 
problemer med pladsen på dre¬ 
vet, 

så dette viser blot at det er godt 
med universaltegn men også at 
man skal være varsom med hvor¬ 
dan man anvender dem,men det 
kommer jo med øvelsen som 
man siger. 

Når man kopierer filer til et an¬ 
det drev,skal man være opmærk¬ 
som på,at der ikke allerede fin¬ 
des filer med det samme navn 
på drevet,som man ikke ønsker 
slettet eller overskrevet.Vil man 
have begge filer må man ændre 
navn på den der allerede er 
der,eller give den fil man flytter 
et andet navn. En tredie mulig¬ 
hed er at lægge begge filer i en 
ny fil med et andet navn. Et fil¬ 
navn må højst være på 8 karakte¬ 
rer og 3 karakterer for specifika¬ 
tionen efter punktummet: eks. 
(AMSTRAD.PCW) .Vil man læg¬ 
ge flere filer sammen i en fil gø¬ 
res dette ved adskille filerne 
med komma i kommandolinien. 

( pip M:multifil.123 = A:dirv 
fil.001 ,dinfil.002,dinfil.003) PIP 
giver dig ligeledes mulighed for 
at se hvad det er der sker når du 
flytter dine filer,samtidig giver 
den dig mulighed for,at bestem¬ 
me om der skal udelades en fil 
eller flere.Til det formål skal vi 
anvende et par af de tidligere 


omtalte hjælpe funktioner.Vi vil 
nu kopiere en disk fra drev A: til 
drev B: og bede PIP om,at vise 
overførslen på skærmen og sam¬ 
tidig give os mulighed for,at ude¬ 
lade evt. uønskede filer. Kom¬ 
mandoen vil da være som følger 
(pip B: =A:*.* C E) Nu vil du på 
skærmen se overførslen af hver 
enkelt fil og ved hver fil blive 
bedt om at bekræfte med yes (y) 
eller no (n) om overførslen skal 
finde. Forklaringen på de mærke¬ 
lige tegn er denne,at på det 
danske tastatur har vi ikke de fir 
kantede paranteser og derfor 
skal vi anvende stort som den 
første og stort som den anden 
parantes.Listen af hjælpefunktio¬ 
ner findes i manualen kapitel 5 si¬ 
de 6o ,og det vil være en god 
ide at studere den lidt nærme¬ 
re. Husk at der ikke må være mel¬ 
lemrum mellem hoved komman¬ 
doen og den første parantes,hvo¬ 
rimod der skal være mellemrum 
mellem hjælpefunktionernes ka¬ 
rakterer . Ved kopiering af sys¬ 
temfilerne skal man tilføje hjælpe¬ 
funktionen R i kommandoen og 
det er en god ide altid at benytte 
hjælpefunktionen O i kommando¬ 
erne til PIP da den sikrer at hele 
filen bliver overfort,selvom der 
skulle være nogle karakterer der 
af PIP kunne blive opfattet som 
filslut karakterer. Det kan ske at 
der ved anvendelsen af hjælpe¬ 
funktionen (E) fremkommer de 
mærkeligste tegn på din 
skærm,og i visse situationer vil 
din printer begynde at skrive 
ud.Hvis du ikke på anden måde 
kan få styr på tingene må du 
stoppe pip ved at trykke på .nem¬ 
lig,STOP og pip vil da meddele 
at kopiereingen er user aborteret 
(bruger afbrudt) har du vigtige 
ting i ramdrevet må du så kalde 
pip igen og flytte filerne ud på et 
af drevene f.eks drev A:.Kom¬ 
mandoen kan så være 


pip A: =M:*.* Du kan nu be¬ 
stemme hvilke data du vil gem¬ 
me enten at bekræfte tast Y .eller 
ikke bekræfte tast N, hver gang 
pip spørger. 

FOR 8512 brugerne skal jeg lige 
fortælle at det også er muligt,at 
kopiere filer/disketter som er for¬ 
materet til drev A: ved at putte 
dem i drev B: og anvende PIP til 
at kopiere dem til enten drev A: 
eller drev B:. 

PIP kan selfølgelig meget mere 
end det her omtalte,og vi vil da 
også senere komme ind på me¬ 
re avancerede anvendelser af 
dette stærke hjælpeprogram i 
CPM. Her vil vi nu slutte med 
kort at omtale hvordan man nu 
kommer af med de uønskede ko¬ 
pier man har siddet og øvet sig 
med at overføre. 

Til det formål kan man anvende 
flere metoder.den mest rabiate 
er,at kalde DISCKIT og omfor¬ 
matere hele disketten,gør man 
dette skal man huske på,at der 
er ingen vej tilbage.Har du først 
omformateret din diskette er alle 
data tabt og du har en så godt 
som ny diskette parat til nye da- 
ta.Vil du derimod blot slette et 
par øvelsesfiler for at gøre plads 
til noget andet,så kan du bruge 
kommandoen : ERASE (forkortet 
ERA) tast era tryk return og era 
svarer med at bede om filnav- 
net.Hvis filen ikke ligger på det 
aktuelle drev skal drevet angi¬ 
ves,det vil f.eks. være (era B:AM- 
STRAD.PCW) som sletter filen 
ARMSTRAD.PCW på drev B:.er 
man i drev A: og ønsker at slette 
en fil i dette drev skal man blot 
taste era og filens navn derefter 
trykker man return og filen er 
slettet. Når man har slettet en fil 
med erase kommandoen ved en 
fejltagelse er den ikke helt 
væk,der findes forskellige meto- 

Fortsættes side 25 


17 





Finans/bogholderi program 


Dette program er et meget stort 
og anvendeligt program, der vil 
blive bragt i de følgende numre 
af Amstrad Bruger Bladet. 

Programmet er beregnet til debi¬ 
tor, kreditor, finans og lagersty¬ 
ring. 


kreditorer, samt en til debitorer 
og varelagre. 

Det er meget vigtigt at man nøje 
følger de foreskrevne linienum¬ 
re,da der i listningen er gjort 
plads til tilføjelser i følgende 
numre af bladet. 


Vi anbefaler at programmet bru¬ 
ges på en PCW 8512, idet vi her 
har de givne forudsætninger 
m.h.t. lagerkapacitet. 

Programmets kapacitet vil være. 
1000 debitorer 


Programmets listninger er skåret 
som pladsen tillader og det vil 
derfor ikke være sandsynligt.at 
man kan anvende dele af pro¬ 
grammet for det endelig afslut¬ 
tes. 

Det færdige program er et inte¬ 
greret system,hvor man bor an¬ 
vende 3 forskellige disketter,-en 
til det egentlige program,-en til 


I programmet er indlagt "ledetek- 5000 varenumre 
ster" som skal hjælpe brugeren 
under afviklingen og på denne ’000 kreditorer 
måde fungere som en indbyg¬ 
get brugervejledning. 


Enkelte kommentarer vil dog væ- 9 0(1 fornøjelse 

re nodvendige.Der er f.eks. i 

vedlagte listning dato' som er et red 

numerisk input,og selvfølgelig 

skal indtastes derefter. 


CumriVil W-HIt 11M 



NID. 10*888 


Mai SKN DK 

eORDK/SlIT 

røSKKIT! 

8TSL8I 


tnmm i konto «... 

MM. 


88 RISSI.... 


POSTUR,, It 


TU. NR,,., 




rwm mt 


kw mm— 


oprit »fluiioi fHMDt/sin utsnin uslui 


ininan .■ konto hr,..i um 

MIM. PC Nit CCHS0LI 

WRISSI....: VESTnumtl 155 
P0STNR.. Ni 788* IKKUN 

TU, NR.. 

FRDOSMJO.! t 
QPUT. NTO; 1M888 



10 REI • HEG1STRR. DAS • 

20 f111X-1:fll2X=2:I1I3X-3 
30 EBHORY ...256 
40 BUPPERS 10 
50 eK>-CHRI <27 » 

60 clnAroacA — B- *ooc*«-H- 
70 lakjul tA-eccA — o" 

SO akjul t A-aacA— f " 

90 facroonll'flcctiT «CHRS<32> »CHRA <32 > *CHRA <62) *CHRA < 122> 

100 tcr».n2»-«». ; »»-X-*CU*»<30>*CHlI»I32>*aillM32>.CHII»llZ2>!»K« 1 

»Dl« 7 

110 æraanSA-aocA — X-•CHS* <42> «CHRA <70)»CHRA<46)♦CHRA <122>iRBE i 
ab<36> *ra*t 

120 acraa«4 A*oecA*" X* »CHRA <53> «CHRA <32> »CHRA <36> »CHRk < 122)! RER 1 
lala 20 

130 GcrooDSI'awilt'I**CHRA <55)*CHR» <32> *CHRA <32 >»CHRA<122 >iRHR 1 
1ala 23 

140 Dcraeo6l-øitcl**l a *CMRA <42) »CHRA <32> ♦ CHRA <46 ) *CHRA < 122> i RHR M 
ovad 

160 GOKKOI dato 

170 DBP PlatA <a,b,ta«tA> »accA— Y* *CRRA <32*b> »CHRA <32*a > • tantA 
ISO DRP FIiatA<a.b,tantA> *a«cA—f «CHRA <32«b> *CHRA <32*a> ♦ <oocA — p 
->*tantA*<a®cA4-q-) 

190 PRIIT ecracnIA:PRIIT cleAiPRUT ckJultA 
200 PRUT PlatKO, 1.STRIIGA<86.CHRA<154>)> 

210 PRUT Plat S <5,2. "Copyright HJ-DATA 1988“ > 

220 PRIIT FIatA<70.2,"DATO:* >i dato 

230 PRIIT PIlatA <0,3, STRIHGA <88. CIIRA < 154 > > > 

240 PRIIT PIlatA <33, 4, • HKG I K T R B •> 

250 PRUT PllatA<0,5| STRIIGA <88, CIIRA < 154 2 > > 

260 PRIIT PIlatA <0,27.STRIIGA <88,CHRA <154 > > > 

270 PRUT PIlatAtO, 29, STRI IGA <88. CHRA <154 > > ) 

280 tlA-“ DBBITORKR -Jt2»— KRBDITORBR - ; t3A— VAKBIUMRE ■ 114A— 
EXIT ■ 

290 PRIIT PlatA <0.9,STRIIGA <88,CHRA <154 > > > 

300 n-11: jr-7: tantA=tIA: GOSUB 550:n-28:tantA=t2A:GOSUB 550: »-45: ta 
ntA-tSAi GOfj'UU 550 : n-65 : tontA = t4A s GOSUB 550 
310 GOSUB 390 

320 lAellKHYA:1P IA--- TMHI 320 
330 1A-UPPURA<1A) 

340 IP IA—D* OH lA--d* TIIBI GOTO 630 

350 IP 1»-■X* OH I•—»' THHI GOTO 1630 

360 IP 1A-T OH 1A—— THE! GOTO 2130 

370 IP IA-"B* OR lA—a* THHI GOTO 2430 

380 GOTO 320 

390 tontA — Valft funktion <DHBITORHR-D KRBDITORBR=K VARB 

I'JRRH - V HXIT-B) “:GOSUB 570:RBTURI 

400 taitl— IØGLBI HR SLHTTHT. 

■:GOSUB 570:RBTURI 

410 ta«tA=- Daf 1 oar udckrlftaoarAda I <6tart/elut> <-allar 

b tryk på ' BITBR* > “t GOSUB 570:RBTURI 

420 taxtA — IRDTAST KOIIOIUIOCER J IR. =990 SLUTTER EEI IØGLB 

IR.=0 AFSLUTTER - i GOSUB 570:RBTURI 
430 tnstA— UDPOR ÆEDRIBGER f -•RBTURI=1IGBI ÆRDRIIG IAVI 

SLETTER KOITO’ER -sGOSUB 570:RBTURI 

440 lantA— KOITO’Hl SLETTES. BBKRAKT VED AT TASTE * BIT 

ER* PORTRYD-‘f* *:PRIIT akjultA:GOSUB 570 

450 1A-IIKHTA: IP 1A<>CHRA<13) AID lAO'f THB1 430 ELSB RBTURI 
460 tontA-- Val ft funktion <0PRBT-0 GØGIIIG-H 4IDRIIG/SLHT-4 W 
DSKRI PT*U APSLUT-A -:GOSUB 570: RBTURI 
470 tants— KOITO’HI KAI IKKE SLETTES 1 

TAST * RETUR!‘ *iPRIIT akju1tA:GOSUB 570:COT0 490 

480 taxtA— DER RR OPSTÅET El FEJL ! TAST •RETURE’ 

-OG PRWV IG HI ■il’RIIfT ck J u 11A: GOSUB 570 

490 lA-IlKEYA.IF 1AOCHRAU3) THHI 490: RETUR! 

500 tant! — 

-tPRIIT PlatA <7,28,tantA>:RBTURI 

310 tontA — KOITO IR.-0 B8TYDBR APSLUT TLP. IR.-1 KLITTER 


18 





































OG STARTER PORPRA 
520 te*tk=- 


KRID1TOR 


VARKBUMX 


■:GOSUD 370:PRIBT lakjult»:RBTURB 

Tryk p4 1 BBTER' for at furtMila » 

•:PRI BT okjultk:GOGUB 570 
530 llk-IHKHYk:IP 11k<>CHRk<13» THBB 530 
540 RBTURB 

530 »'Kl BT PHatk(*,y, te*tk> i RBTURB 
550 PRIBT PHlatkOc.y, te*tk>; RBTURB 
570 PRIBT PBlat»<7,28.t«*tk>:RBTURB 
580 RHR TEKSTER 

500 IP THBB PRIBT CHRk<27>♦ "r*:PRI BT FBatkC5.ll.- DBBITORH 

K .*»: PRIBT C1IRX27)*-«- 

800 IP l»—E- THBB PBIBT CHRk C 27) r* : PRIBT FBatkCS.il.- 
BR : •> ; PRIBT CHHkC27)*-u- 

810 IP 1S--V- THBB PRIBT CHRkC27)r« : PR I HT FBatkC3.ll,- 
B PRIBT CHRkC27>*-u" 

620 PRIBT lakjultk:RBTURB 
630 RHR Dobl torar 

640 PRIBT ecraao2k;clak:PRIBT ecraaalkiGOSUB 580 PRIBT akjultk:GO 
SUB 2330 

630 IP PIBDk C-dabltor.dat* )-— THBB GOCUD 2660: IP feJlk--P- OR fa 
Jlk--f- THBB GOTO 1620 HLSH GOSUB 500:GOTO 650 
660 GOSUB 2750 

670 IP valgk=-A- OR valgk=-a" THBB CLOGH fil IX: GOTO 1820 

660 IP valgk--U* OR valgk--u* THBB GOTO 1100 

690 IP valgk--*- OR valgk--«- THBB GOTO 1360 

700 IP valgk*"S" OR valgk=-o- THHB GOTO 1050 

710 GOSUB 2650 

720 PRIBT PBatkCSO,11.*_*>:GOSUB 510 

730 PRIBT FBaik(38,11,-");;1BPUT --.dkdk 
740 IP dkdk=““ OH dkdk=“0“ THHB GOTO 1600 

750 IP LEB (dkdk) 04 THHB PRIBT FBatk C38. 11. “_ - > i GOTO 730 

760 dkdk-UPPHRk(dkdk): LSHT dkk-dkdk:o*akk-dkdk:roo-SBBXKBY<1,2,1, 

cookl>:1P r«o*0 THBB GOSUB 2930:GOTO 720 

770 PRIBT FBatk C38,13.** >|: 1BPUT --.dndk 

780 PRIBT PBatk C38, 15,"" ) J t IBPUT ••.dadk 

790 PRIBT PRatkC38,17.--)jsIBPUT —.dpdk 

600 PRIBT PBatkC38.19,--)j«IBPUT --.dtdk 

810 IP dtdka-1- THBB GOGUB 2700. GOTO 720 

620 t 

630 dndk-UPPBRk Cdodk) : dadk-UPPHRk Cdadk)idpdk-UPPBRk(dpdk):dtdk-UP 
PER*(dtdk) 

640 GOSUB 2940 

850 LCHT dok-dadk:LSHT dak=dadk:LSBT dpk-dpdk:LSHT dtk-dtdk:LSKT 
blk-RKIKk(O):LSHT b2k-KXIKk<0>:LSBT b3k-KXlKk C0»:LSBT b4k-MXIKkCO 

> i 

LSHT b5k-MK IKk(0) : LSBT bGk-XKtKkC0>:LSBT b7k-HKIKkC0> i LSBT bflfc = R* 
IKk(0>:LSBT bOk=KXIKkCO):LSBT bOk-KKIKk C0> 

860 LSHT dk*RKSk(dato):LSHT pk-KXDS <0):LSHT alk*HXIKkC1)«LSBT bil 
»-HK IKk C0>: LSHT bl2t-HX 1KXO) : LSHT bl3h-MKIKk C0> i LSBT bl4k-HXIKX 
0) 

: I-'.'RT bl3k=RK IKk C0> 

670 raa-ADDRBCU,2. l.dkk) : IP rosOO THBB GOGUB 2060; GOTO 1800 
680 roa-COBSOLIDATB Cl) 

690 aaakk‘dkk:ru6=SBRKKBTCl,2.l.ceokk) 

900 GBT 1:racnr PBTCHRBCC1) 

910 rae-ADDKHYU,2,2,dnk,rocnr): IP rouOO THHB GOGUB 2960:GOTO 16 
00 

920 r a a-COBSOLIDATB(1> 

030 rac-SEBKKBY(1.2.1.beekk) 

940 GBT 1 

950 reo*ADDKHYCl,2,3. dak,racnr): IP rooOO THBB GOGUB 2060: GOTO 16 
00 

960 rea-COBSOLIDATKCl) 

970 IP dtdk="“ THBB GOTO 1030 
960 roa-SHHKKBYU.2. l.oaakk) 

990 GBT 1 

1000 re»-ADDKBY (1.2,4, dtk, racnr ) : IP r —OO THBB GOSUB 2060:GOTO 1 
600 

1010 ree-COBSOLIDATB(1> 

1020 IP *-3 THBB »-0:RBTURB 
1030 GOSUB 2700:GOTO 720 
1040 : 

1050 *-3:GOSUB 2650 

1060 t#*tk*- I BUTAST BT AP DB BAVBTH DATA BR.-l AFSLUTTBH -B 
LLBRS STARTBS PORPRA *:GOSUB 570: PRIBT lakjultk 

1070 PRIBT ccraoa4kiclok:PRIBT ocraanlk:PRIBT acraao3kjolak:PRIBT 
ocraanlk 

1060 PRIBT PBatkC36.il, — >|< IBPUT --.dkdktlP dkdk<>-‘ THBB LSBT d 
kk-UPPBRk(dkdk)icookt-dkk: raag-1: IP dkdk--1" THBB GOTO 1600 RLSB 
GO 

TO 1130 

1090 PRIBT PBatk C36. 13.--)» « IBPUT --.dndk.IF dndkO” THHB LSBT d 
nt-UPPERk Cdodk):soakk-dnk:raog-2:GOTO 1140 

1100 PRIBT PBatk C36, 15.--)I l IBPUT — .dadkrlP <UdkO” THBB LSBT d 
ak-UPPBRkCdadk)iooakk-dak:raag-3:GOTO 1140 

1110 PRIBT PBatkC38,19.••>»IIBPUT --.dtdkilP dtdk<>— THBB LSBT d 
tk*UPP8RkCdtdk):e*akk=dtk:raog-4: GOTO 1140 
1120 GOTO 1050 

1130 IP LBBCdkdk><>4 THBB GOSUB 1150:G(JTO 1060 

1140 PRIBT skjultkiroc-SBHKKBY C 1,2,rang.eeekk):IP rno-0 THBB GOTO 
2990 BLCB PRIBT lakjultkiGOSUB 1150:GOTO 1060 
1150 taatk-- KOBTOHAVHR IKBB FUBDBT I T 

RYK PA 'KBTER' - iGOSUB 570. GOSUB 530:RBTURB 

1160 REB UDSKRIFT 

1170 PRIBT lakjultk:*-3:GOGUB 2630:GOGUB 410 

1160 nirO; PRIBT PBatk C36. 11. —> J : I BPUT --.ntartk:IP etartk«-- TH 
HB GOTO 1190 HLSH PRIBT FBatk C C36+LBH Cctartk)>,11.* / * >I:IBPUT 

alulk:rang-1:GOTO 1230 

1100 PRIBT PBatkC36,13.-->;iIBPUT --.atartkilP etartk--- THBB GOT 
0 1200 ILSI PRIBT PBatk<<30*LBHCatartk)).13.• / •>;:IBPUT --.•lut 
k: 

rang-2;GOTO 1230 _ 

1200 PRIBT PBatk<36. 13. —>; t IBPUT — , etartk: IP etartk--- THBB GOT 
O 1210 RLSB PRIBT PBatkCC38+LBHCatartk)>,15,■ / •);:IBPUT --.«lui 

k: 

rang-3:GOTO 1230 

1210 PRIBT PBatk<36, 19. —>i : IBPUT — . etartk: IP atartk--- THBB GOT 
O 1220 BLSB PRIBT FBatk<C38*LBHCatartk)>.19,■ / •);:IBPUT --.alut 
k: 

rang-4:GOTU 1230 
1220 GOTO 1600 

1230 PRIBT akjul tk: raa=SHBKBABK C 1.2, rang): IP raoOO THBB OOTO 160 
0 HLSH LPR1BT TABC10) * DATO: •;dato:LPRIHT 

1240 GBT l.IP rang-1 AHD dkkCetartk THBB OOTO 1330 BLSB IP rang-1 
ABD dkk>alutk THHB GOTO 1800 


1280 LPRIBT TAHC6);dkk.:a-CLHBCdkk))*5:POR n-1 TO a:LPKIBT CHKkCn 
> { i BEXT n 

1290 LPRIBT TAB C14 > US1BG -#######. §9 m jCVDCpk). iLPRIBT TAH<26);dn 

k. 

1300 a-C LBB Cdnk)> *5 1 FOR n-1 TO a:LPRIBT CHRk<6){ :HHXT a:LPRIBT TA 
BC53); dak 

1310 IP dtk<>— THHB LPRIBT TAB<26) "TLP. BR. i • i dtk, i a- CLHB Cdtk) > 

• 10:POR n-1 TO a: LPRIBT CMkk C6>;:BH1T n 

1320 LPRIBT TABC 55) ;dpk:LPRI BT:cuanua'CVDCpk) 

1330 rce-SHHKHHXT(1,2) 

1340 IP reo<102 THBB GOTO 1240 

1350 LPRIBT TAB(26) USIBG -TILGODE: f««####. ##-;aua:GOTO 1600 
1360 s-3;GOGUB 2650:GOGUB 420:PRIBT lakjultk 

1370 PRIBT PBatkC36. 11. — IBPUT --. dkdk: LSBT dkk-UPPBRk(dkdk) : I 
P dkdk--- THBB GOTO 1600 HLSH IP dkdk--999" THHB GOTO 3140 
1380 IP LEB (dkdk) 04 THHB GOTO 1370 

1390 eoekk^dkk: rao=KHKKKHYU,l.eeekk): IF reeOO THBB GOSUB 1150 
I GOTO 1790 

1400 *-7: GOSUB 2990:GOSUB 430 

1410 PRIBT PBatk(36.13,••>{:IBPUT --.nk:IP nk--#- THBB GOTO 1520 
1420 dndk-UPPBRk(nk):IP nk-— THBB dndk-dnk 
1430 PRIBT FBatk(36,15,-->i i IBPUT “.al 
1440 dadk-UPPBRk(ak): IP al-” THHB dadk-dak 
1430 PRIBT FBatk(36, 17, — > t: IBPUT —.pk 
1460 dpdk-UPPHRk(pk): IP THHB dpdk-dpk 

1470 PRIBT FBatK36, 19.-->i : IBPUT "“.tk 
1460 dtdk-UPPBRk(tk):IP tk-— THBB dtdk-dtk 
1490 GOSUD 2950:GUSUB 430:IP lk--f- THBB GOTO 1790 
1500 LSHT dak=dadk:LSHT dnk-dndk:LSBT dpk-dpdk:LSBT dtk-dtdk;LSHT 
dk-RKSk(dato)i PUT 1 

1310 a*3: GOSUB 1370: GOSUB 890: GOTO 1790 
1520 GOSUD 440: IP ik--f THHB GOTO 1790 

1530 IP CVD(pk)<>0 OR CVIB(blk><>0 THBB GOSUB 470:GOTO 1790 
1540 raa-DHLKBT(1,2):IF rae>103 THBB GOSUB 460:GOTO 1790 
1550 ree-COBSOLIDATBCl) 

1560 dkdk-dkk 

1570 raa-SHHKKHYU,2,2,dnk) : IP reaOO THBB GOGUB 480:GOTO 1790 
1560 CBT 1:IP dkk-dkdk THHB GOTO 1620 
1590 ras=SBBKBHXT(1,2) 

1600 IP raeOO THBB GOSUB 460: OOTO 1790 
1610 GOTO 1580 

1620 rea-DBLKBY(1,2):IP ras)103 THBB GOSUB 480:GOTO 1790 
1630 roa-COBSOLIDATB(l) 

1640 raa*SBEUBT U, 2, 3, dak) : IP ratOO THHB GOSUB 460:GOTO 1790 
1650 GBT 1:IP dkk-dkdk THBB GOTO 1690 
1660 ree‘S8HKH8XTCl,2> 

1670 IP raaOO THBB GOSUB 460; GOTO 1790 
1660 GOTO 1050 

1690 rae-DBLKBY(1,2)iIP rae>103 THBB GOSUB 460:GOTO 1790 
1700 raa-COBSOLIDATB(1) 

1710 raa-SKHKKHY (1,2,4,dtk): IP raeOO THHB GOSUB 460:0OTO 1790 
1720 GHT 1:IP dkk-dkdk THBB GOTO 1760 
1730 roe-SHBKBBXT(1,2) 

1740 IP raeOO THHB GOSUB 460: GOTO 1790 
1730 GOTO 1720 

1760 ron-DBLKBY(1,2): IP roo>103 TIIRB Cntnjn 460: GOTO 1700 
1770 rao-COHSULIDATH(l) 

1760 IP *-5 THBB *-0:RBTURB 

1790 PRIBT acra«n4*iclek: PRIBT ocraanlk:PRIBT ecroeaSkjclek:PBIBT 
ocraanlkiGOTO 1300 
1600 GOSUB 320 
1610 CLOSK Milt 

1620 PRIBT ocrecnOk;clok:PRIBT ecrvenlk:PRIBT ocroon2k;clek:PRIBT 
ocraanlk:GOTO 300 
1030 RBR Kradltorar 

1640 PRIBT ecraan2k:clak:PRIBT ocraanlkiGOGUB 560:PBIBT okjultBiO 
06UB 2530:GOSUB 520 

2120 PRIBT acraanOk;clok:PRIBT ocraanlk:PRIBT ecreon2k;clek:PRIBT 
ocraanlk:GOTO 300 
2130 REB Varanuara 

2140 PRIBT ocraon2k;clek:PRIBT ocraanlk:GOSUB 560:PBIBT ekjultk:G 
OSUB 2330:GOSUB 520 

2420 PRIBT acraaa61;clok:PRIBT ocraanlk:PRIBT ecraaa2k;clek:PRIBT 
ocraanlk:GOTO 300 
2430 RHR BXIT 

2440 ta*tk-t4k: «-65:y7: GOSUB 360 

2450 IP PIBDk(-barb.bna*)<>-- THHB PRIBT clek BLSB GOTO 2500 
2400 PRIBT lakjultk:PRIBT PBlatk(25,10,- 


V B B 


BT O J H B L 


Tryk herefter p 


1230 IP rang-2 AID dnk<atartk 
nl'clutk THBB GOTO 1600 

THBB 

GOTO 

1330 

BLSB 

IP 

rang -2 

1260 IP rang-3 ABD dak<etartk 
al'olutk THBB OOTO 1600 

THBB 

GOTO 

1330 

HLSH 

IF 

rang-3 

1270 IP rang-4 ABD dpk<atartk 
pk>slutk THBB OOTO 1600 

THBB 

GOTO 

1330 

HLSH 

IP 

rang-4 


2470 PBIBT FBlatk(25,11.” 

2460 PRIBT PBletk<25.12.- 
2490 CHA1B -harb.bao* 

2500 te*tk- a I mibat dlbkette mt<S Lo-od æ nu 
4 'BBTER* •:GOSUB 570 
2510 lk* IBKBYk: IP 1K>CHRK13> THBB 2510 
2520 OOTO 2430 

2530 t5k-- OPRBT -|t0k»- HØGBIBG -:t7k-“ AHDK1BG/SLBT "it6k-" UDS 
KRI FT *ltOk-- AFSLUT - 

2540 K—6:y—7:ta*tk-t5k:GOSUB 550:B-20: textk-tOk:GOSUB 550:K-35:te 
«tk-t7k:GOSUB 330:*-33:textk-t6k:GOSUB 550:*-66ttextk-t9k:GOSUB 3 
30 

2530 GOSUD 460 

2560 valgk-IBKBYk: IP valgk-— THBB 2560 
2570 tagnk- a OoSoXaUuAa- 

2560 IP IBSTRUognk, valg*)-0 THBB GOTO 2560 
2590 y-7iIP ealgk--0- OR velgk--©" THH1 a-6:teatk-t3k 
2600 IP -algk-"S- OR valgk--o" THHB a-20:te>tk-t6k 
2610 IP ealgk--Æ- OB valg »-"ar- THBB n-33: taxtk-t7k 
2620 IP valgk-*U* OR valgk-*«" THBB *=53:taxtk-tOk 
2630 IP vaIg»=-A- OR valgk-“a* THBB x-66:toxtk=t9k 
2640 GOSUB 560:RBTURB 

2650 PRIBT FBatk(25,XI,-KOBTO BH...:*) 

2660 PRIBT PBatk (23, 13, • BAVB.»■) 

2670 PRIBT PBatk(25.15."ADRESSE. ...:-) 

2660 PRIBT FBatk(25.17.-P0STBR. , BY:*»tIP *=2 THHB «>0: RBTURB 
2690 IP *=0 OH *=3 THHB PRIBT PBatk(25.19."TLP. BR....:-):IP x=3 
THBB *-0:RBTURB 

2700 PRIBT PBatk(36, 13."_"> 

2710 PRIBT PBatk(36, 15.-_*> 

2720 PRIBT FBatk (36, 17, ■_"> 

2730 IP *=0 THBB PRIBT FBatk (38, 19. •_') 

2740 *=0:RBTURB 
2750 RHH DHB!TOR-PIL 

2760 OPKB -K-.flllt,-dobltor.dat-,-debitor.Ind-,2 
2770 PIBLD flllE.4 AS dkk.30 AS dnk.25 AS dak,25 AS dpk,2 AS blk, 
2 AS b2h,2 AS b3k,2 AS b4k.2 AS b5k,2 AS bOk.2 AS b?k,2 AS b6k,2 
«8 , 
bOk,2 AS bOk.2 AS blik,2 AS bl2k,2 AS bl3k,2 AS bl4k,2 AS bl5k,2 
AS olk, 4 AS dk, 6 AS pk,6 AS dtk 


19 








Nye Amstrad bruger-grupper 


ABC bruger-gruppe i Trekants-området 


Det er nu lykkedes at finde et 
velegnet lokale i Fredericia. 

Vi kan derfor med glæde med¬ 
dele, at der fremover vil være 
mulighed for, samvær med an¬ 
dre ABC medlemmer i Trekants¬ 
området. 

Kontaktmanden i Fredericia hed¬ 
der Bjarne Isager og han kan 
træffes hver mandag på telefon 
05 92 72 25 fra kl. 19-20. 

Klublokalet vil være åbent hver 


mandag fra kl. 19-22, og der vil 
være mulighed for at nyde en 
kop kaffe eller evt. en enkelt øl. 

Forudsætningen for at deltage i 
klublivet er, at man er medlem 
af AMSTRAD BRUGER CLUB 
.Vi vil fra ABC gøre hvad vi kan 
for at bakke op om dette ny ini¬ 
tiativ, og vil i det omfang det er 
muligt komme og demonstrere 
de nyheder der fremover vil vise 
sig i Amstrads verdens billede. 

I klubben vil der være mulighed 


for at få hjælp og vejledning 
med det som driller, ligesom 
der vii kunne bestilles varer fra 
ABC til levering fra klubben, 
selvfølgelig til vore lave med¬ 
lemspriser. Tag din puter under 
armen og gak hen i ABC trekan¬ 
ten, det vil du blive glad for. 

Klublokalet finder du i 
Fredericia på adressen: 
Korskærsvej 166 st., 

7000 Fredericia, 

Tlf. 07 927225 man.fra 19-20 


»Hallo« Lolland Falster! 


Det glædelige er sket. Amstrad 
brugerne har nu fået et holde¬ 
punkt i Storstrøms Amt. 

Efter at det i snart meget lang tid 
har været næsten umuligt, at fin¬ 
de Amstrad produkter i lokal 
området, er det nu lykkedes os 
at overtale Preben Hansen I 
Sandby til det spændende job, 
at starte en lokal afdeling af 
ABC. 

Preben Hansen vil fremover 
kunne levere Amstrad compute¬ 
re, programmer og tilbehør til 


de lave klubpriser som gælder 
fer alle ABC medlemmer. Der 
vil blive mulighed for samvær 
med andre Amstrad brugere i 
Amtet og ABC vS komme for at 
demonstrere nyhederne i det 
omfang de indfinder sig. Som 
ABC medlem vil du ligeledes 
kunne benytte dig af ABC BBS 
databasen, samt få hjæip til det 
der skulle volde dig besvær 
Dette gælder både det tekniske 
og programmerings problemer. 

Erhvervslivet får her en enestå¬ 
ende mulighed for at blive orien¬ 


teret om de muligheder der fin¬ 
des for at gøre tingene lidt mere 
effektivt, lettere og det til en pris 
som man kan betale. 

For nærmere orientering om 
Idubtider og andre arrangemen¬ 
ter : 

kontakt Preben Hansen på tele¬ 
fon 03 93 12 35. eller Amstrad 
Bruger Club på telefon 07 83 23 
55 

Velkommen i ABC: 

Storstrøms Amt 



20 






ABC-BBS MEDDELELSER 


Problemerne på ABC BBS. 

Der er nogen gange hvor ALT 
bare går galt, helt og aldeles 
galt! I kender vel allesammen 
Murphy’s love: f.eks. at et pro¬ 
jekt altid tager længere tid end 
planlagt - også selvom man ta¬ 
ger hensyn til Murphy's lov. Men 
den mest kendte er vel nok (i lidt 
fri omskrivning): 

Alt kan gå istykker og det sker al¬ 
tid på det mest ubelejlige tids¬ 
punkt eller i den simple form: En 
marmelademad havner altid 
med bunden opad (og marmela¬ 
den nedad) hvor den gor mest 
skade! Og det er netop det der 
er sket på ABC BBS! Basen har 
kort upåklagelig, kun forstyrret af 
de problemer vi har med vores 
gamle 2Modem, det skulle (det 
har jeg skrevet mange gange), 
snart blive udskiftet med et nyt 
2400 baud modem - det er ikke 
mig der styrer den afdeling end¬ 
nu, derfor forsinkelserne!), men 
pludselig opgav vores 80M hard¬ 
disk!! Lige for påsken!I! Som I 
nok kan forestille jer har det væ¬ 
ret umuligt at få en ny harddisk, 
netop på grund af påsken, og 
det er forklaringen på at ABC 
BBS har været inaktiv så længe - 
vi beklager meget, men vi havde 
ingen muligheder for at redde si¬ 
tuationen. MEN nu skulle alt væ¬ 
re iorden igen og vi på den NYE 
redaktion vil gore alt for at gøre 
skaden god igen f.eks. ved at 
putte (flere og flere) relevante in¬ 
formationer på ABC BBS om 
Amstrad. 

ABC Sysop 


( Det skal nævnes, at det er mu¬ 
ligt, at rekvirere en manual til ba¬ 
sen hos os for Kr. 30,- + porto. 
Ved køb af vores modem’er føl¬ 
ger manualen med. RED ). 


VINDUE MOD DATAVERDENEN 

I denne spalte vil jeg holde læ¬ 
serne orienteret om nye BBSer, 
BBS'er der lukker, nyheder om¬ 
kring data-komunikation m.m. 
Denne første udgave vil fortælle 
hvordan man kobler sig ind på 
vores egen base: ABC-BBS. For 
dem, som ikke ved det, kan jeg 
fortælle, at BBS betyder Bulletin 
Board System (på dansk Opslag¬ 
stavle System). Alt hvad der står 
her beskriver hvordan det nor¬ 
malt er, men der kan være for¬ 
skelligheder fra board til board. 
De første tre trin er de samme, 
uanset computer-, modem-, og 
program-type: 

1) Tænd for dit modem (ikke 
nødvendigt ved interne mod¬ 
ems) 

2) Tænd for din computer 

3) Indlæs komunikations-pro- 
grammet 

Hvis dit modem selv finder den 
rigtige hastighed, så spring over 
punkt 4 

4) Indstil hastighed (ABC-BBS 
bruger 300/300 eller 1200/1200) 


5) Indstil paritet, data- og stop¬ 
bits (for ABC-3BS er det: Ingen 
paritet. 8 data og 1 stop. Skrives 
8N1.) 

Hvis dit modem selv kan ringe 
op (har auto-dial) så læs 6b, el¬ 
lers 6a 

6a) Ring op til nummeret (ABC- 
BBS har 06 80 05 44). Når du 
høre hyletonen i telefonrøret/høj¬ 
taleren slår du dit modem over i 
DATA. (Nærmere beskrevet i din 
manual.) 

6b) Programmer dit modem 
med nummeret, hvordan kan du 
læse i manualen, Og ring op. 

7) Nu skulle lysdioden kaldet 
CD lyse (hvis dit modem har 
den). Det betyder at begge mo¬ 
demerne er klare til at sende og 
modtage. 

8) Den base du har ringet op til 
vil nu give dig en tilbage-mel¬ 
ding, dvs at den skriver fx ba¬ 
sens navn, åbningstider, hvem 
der er SysOp osv. 

9) Du vil nu blive spurgt om dit 
fornavn 

10) Og derefter om dit efter¬ 
navn. 

11) Hvis du er ny bruger af en 
base skal du nu, udfylde et 
"spørgeskema 1 som fx indehol¬ 
der dit navn, adresse, computer¬ 
type, modem-type o.l. 

12) Nogle baser kan du bruge 
med det samme. På andre skal 
du vente 24 timer på at blive regi- 


21 




streret som bruger. På ABC-BBS 
kan du bruge den i begrænset 
omfang, inden du er blevet regi¬ 
streret. 

13) Når du er færdig med at 
bruge basen, vælges fa .•vel- 
punktet på menuen, det kan fx 
hedde Goodbye (logcff)", Tak 
for idag", "Logoff. ' Farvel" e.l. 

Det er vigtigt at 'sige pænt far¬ 
vel’, og ikke bare 'lægge på’, da 
basen ellers ikke vad at du er gå¬ 
et, og så vil den være optaget i 
20-30 min bagefter. 

14) Du vil nu blive spurgt om du 
vil lægge en besked til SysOp, 
hvis du ikke vil det, slutter dit op¬ 
kald der. 

OBS! Hvis du får to tegn på 
skærmen når du skriver noget, 
så skal du skifte til full duplex. 
Hvis der ikke kommer nogen 
(når du selv skriver) skal du bru¬ 
ge half. Protokoller skal også for¬ 
klares nærmere. Der findes man¬ 
ge forskellige, fx Xmodem, 
Ymodem, Zmodem. Sealink, 

DSZ, Kermit osv, protokollen er 
den måde hvorpå de to mode¬ 
mer 'taler' sammen. Den hurtig¬ 
ste er Zmodem. Hvis du bruger 
Procomm, er den ikke indbyg¬ 
get, men de: ligger på basen et 
program kaldet MRZMOD.ARC 
som laver Zmodem-protokollen i 
Procomm. 

Det var den generelle del. Nu til 
de forskellige menu-punkters 
funktion på ABC-BBS (og andre 
OPUS-boards). 

Bulletin-menuen vil være forskel¬ 
lig fra BBS til BBS. På ABC- 
BBS's bulletin menu kan man 
vælge mange forskellige ting. Er 
første gang du er inde på basen, 
så giv dig god til til at læse de 
forskellige punkter igennem, da 


der står mange nyttige ting. Når 
du bliver træt af det, kan du væl¬ 
ge A for hoved-menu , den ser 
sådan ud: 


M)essage section 
G)oodbye (logoff) 
A)ns questicns 
C)hange setup 
arch 

E)xtra info 


F)ile section 

S)tatistics 

BJulleti.n 

U) ser !ist/se- 

V) ersion 


Hvis der mangler et, eller flere 
punkter, skyldes det enten, at din 
status ikke er ho) nok (du er ikke 
blevet godkendt endnu), eller at 
disse punkter ikke virker/ikke er 
nødvendige. 


Jeg vil nu gennemgå hvert punkt 
på menuen og den tilhørende 
menu. Et generelt råd: Hvis du 
bliver træt af at se på en lang lis¬ 
te, så hold CTRL nede og tryk 
på C eller K et par gange, så 
stopper listen lidt efter. 

MESSAGE SECTION 

Her kan du læse/poste breve. 

A)rea change, skifter brev-områ¬ 
de. Hvis du skriver A og trykker 
på enter, får du en oversigt over 
de forskellige omrder. Når du 
bliver mere erfaren, kan du skri¬ 
ve nummeret på området lige ef¬ 
ter A, f.eks. vælger A8 område 
8, uden at vise oversigten. 

N)ext, viser det næste brev i det¬ 
te omrde. 

P)rior, viser det foregående 
brev. 

E)nter message, bruges når du 
selv vil skrive et brev. Du vil bli¬ 
ve bedt om at indtaste modtager 
(TO:). Hvis det er et brev til alle, 
skrives ALL Derefter skal du ind¬ 
taste emnet (SUBJECT:). Deref¬ 


ter skal du angive om brevet er 
privat, hvis det er det, kan kun 
modtageren se det. Når du har 
gjort det, kan du skrive din be¬ 
sked. Nærmere forklaring neden¬ 
for. 

R) eply bruges hvis du vil svare 
på et brev, du lige har læst. 

= )read non-stop. Vælges dette 
punkt vil alle breve, fra og med 
det aktuelle, blive skrevet ud, li¬ 
ge efter hinanden. 

-)Read original, viser oprindel¬ 
sen til det svar du kigger på. 

+ )Read reply, viser svarene til 
det aktuelle brev. 

L) ist, giver en oversigt over brev¬ 
ene i det valgte område. Hvis du 
skriver LV får du lidt af brevene 
med. Men så tager det meget 
lang tid! 

S) can, bruges til at søge efter 
breve til/fra dig, i ALLE områder. 
SV giver lidt af brevet med. 

I)nquire, bruges hvis du vil søge 
efter fx et bestemt emne. 

M) ain menu, bruges når du vil til¬ 
bage til hoved-menuen. 

G)oodbye, bruges som i hoved¬ 
menuen. 

U)pload, denne funktion bruges 
til at sende et brev du har skre¬ 
vet i forvejen. Det gøres med 
Xmodem-protokollen. For øje¬ 
blikket er den ikke på menuen, 
men vi håber at den snart kom¬ 
mer igen. 

Vil du skrive en besked, kan du 
bruge enten OPED eller LORE. 
Hvis du i starten sagde ja til AN- 
Sl-grafik kan du bruge OPED, 

Fortsættes side 25 


22 


IO-PORTEN 


Velkommen til IO-PORTEN 


IO-PORTEN er Amstrad (bruger) 
Bladets nye læserbrevkasse. 

Formålet med IO-PORTEN er 
som med så mange andre brev¬ 
kasser, at læserne kan stille 
spørgsmål til et panel (ordet eks¬ 
pert er udeladt med vilje). 


Grunden til at denne brevkasse 
hedder IO-PORTEN, er selvfølge¬ 
lig den at vi her i den anden en¬ 
de af P&T, får noget Input (f. 
eks. et spørgsmål, en stor ros til 
de utrolig dygtige personer i red¬ 
aktionen el. lign.) fra dig, kære 
læser, og derefter giver dig no¬ 
get output (f. eks. et svar på dit 
spørgsmål, en ganske unødven¬ 
dig tak for din alt beskedne ros 
el. lign.). AHA, den kvikke læser 
vil have bemærket at såvel ordet 
Input som ordet Output er nævnt 
Desuden vil den kvikke læser og¬ 
så have bemærket at netop disse 
to ords forbogstaver laver bog¬ 
stavkombination 10. Nu vil den 
mindre kvikke læser selvfølgelig 
sige, Jamen det her er jo et 
blad, og ikke en gammeldags 
etageejendom, så hvor kommer 
porten ind i billedet?!?!?". Denne 
(forhåbentlig) lille flok, bør vi an¬ 
dre jo nok fortælle at der findes 
en port, en såkaldt 10-port, og 
deraf kommer så navnet til vores 
brevkasse. Hvis du ikke kan gæt¬ 
te dig til hvad I O-porten laver så 
kan du jo evt. skrive til os, så 
skal vi se om vi kan finde på et 
svar som ikke engang du kan 
gennemskue. 


Selv det mest ubetydelige, dum¬ 
me eller aparte brev fra dig vil 
selvfølgelig blive taget med her i 
spalten (og tør så lige det sjofle 
grin af fjæset). Grunden til det er 
selvfelgelig at redaktøren også 
skal have en chance for at lære 
de forskellige maskiner at ken¬ 
de. (Se lige at få det der fjernet. 
(Redaktøren)). 


Nå, men for at gøre en lang his¬ 
torie kort; velkommen til IO-POR- 
TEN, og se så at få tastaturet var¬ 
met op.Og skriv til ABC's læ¬ 

serbrevkasse. 

Erik 


Til AMSTRAD-bladets redaktion. 

Jeg har i løbet af de sidste to år 
som abonnent læst jeres blad 
med interesse, men efterhånden 
har i tilsyneladende glemt, at der 
aktisk stadigvæk eksisterer CPC- 
ejere. Især det sidste halve år 
har det været helt galt. 

Endelig efter et par klager fra an¬ 
dre "småcomputer-ejere" indfør¬ 
te i noget kaldet SOFT-Line. Det¬ 
te var også udmærket (så længe 
det varede). Da jeg så fik jule¬ 
nummeret (NR. 9) ind ad døren 
fik jeg mig en fæl overraskelse. 
Efter lidt bladren frem og tilbage 
fandt jeg ud af: At alt andet mate¬ 
riale også kun kunne interessere 
PC-ejere. Endelig fandt jeg en 
tegneprogramstest og en spilan¬ 
meldelse af "Gunship 1 , men 
hvad var nu det? Det var min¬ 


sandten også beregnet til PC- 
computere. 

Før dette PC-fllp lavede I et virke¬ 
ligt godt blad. I må da snart kun¬ 
ne indse at det ikke er alle, der 
har råd til at give ca. 15000 Kr. 
for en stor computer. Desuden 
mener jeg at I stadig har visse 
forpligtelser overfor os spillefu¬ 
gle. Hvor har I gjort af jeres læ¬ 
sermarked, brevkasse og softwa¬ 
re-anmeldelser. Hvis ikke disse 
ovenstående ting snarest vender 
tilbage i landets eneste AM- 
STRAD-blad vil jeg meget kraft¬ 
igt overveje at kvitte mit abonne¬ 
ment. 

Venlig hilsen 

Lars k. Bang 
Nyholmsvej 11, 

9300 Sæby. 


P.S. Hvad med at stjæle lidt ide¬ 
er fra bl.a. de engelske AM- 
STRAD-blade. 


(svar til Lars K. Bang, Sæby i Jyl¬ 
land) 


For at starte fra enden af, så vil 
jeg gerne fjerne en hver tvivl om 
at vi skulle have glemt CPC-ejer- 
ne (deriblandt også undertegne¬ 
de). Men jeg skal gerne være 
den første til at indrømme at bla¬ 
dets indhold mildest talt har set 
sådan ud!!! 


23 







f 


Og at PC-stoffet har fyldt mest i 
bladene, vil jeg heller ikke be¬ 
nægte (det ville vist være lidt me¬ 
re ned en skødeløs omgang 
med sandheden). Men lad os nu 
se på den evt. positive side af sa¬ 
gen, her er den nye brevkasse 
og spilanmeldelserne er da og¬ 
så rimeligt repræsenteret her i 
Nr, 1/2. 

Med hensyn til at stjæle et par 
ideer fra vore kolleger ovre på 
den anden side af Vesterhavet, 
aldrig i livet! Vi kigger dem må¬ 
ske lidt over skuldrene, når vi 
mener at de har noget vi kan bru¬ 
ge, men det er vel heller ikke at 
stjæle (er det???). 

Som du kan se er det gamle AM- 
STRAD-blad ophørt med at ek¬ 
sistere og AMSTRAD bruger bla¬ 
det "lidt 1 med ny ejer, ej redak¬ 
tion. 

Vi håber at det fremover ikke 
skulle give dig anledning til over¬ 
vejelser omkring dit (nye) abon¬ 
nement hos ABC. 


(CLOSEOUT:REM Erik) 


En lille hilsen med ideer til at la¬ 
ve en arbejdsdiskette til Master 
Paint/Scan. 

I brugervejledningen står der, at 
Master Paint er beskyttet mod 
kopiering under CP/M's Disckit 
program. Dette kan omgås ved 
at have en færdig-formateret 
disc parat, starte Locoscript 2 
(eller 1), sætte Master Paint 
disc'en i drev A, trykke F8 og 
åbne hidden (gemte) files, man 


kan da kopiere én file af gangen 
til ny disc i drev B (eller via M 
drevet på 8256'eren og tilbage 
til drev A) og man har da en ar¬ 
bejdskopi af Master Paint! 

Jeg finder det iøvrigt lettere at 
have Master Scan i drev B (på 
8512) sammen med et lager af 
billeder til brug i Master Paint, 
det er da lettere at kopiere bille- 
de-fiier til Paint-disc'en i drev A. 
Master Scan fungerer fint på 
drev B, hvilket desværre ikke er 
tilfældet med Master Paint. 

Jeg har desværre ikke kunnet 
løse problemet med de lidt flad¬ 
trykte udskrivninger af billeder 
fra både Master Paint og Master 
Scan. Ved scanningen kommer 
billedet fint ind på skærmen i ret¬ 
te forhold; men når jeg så prin¬ 
ter det ud på papiret, bliver det 
let sammenklemt (cirkler bliver 
ovale!). Jeg har prøvet både 
med printning på enkeltark pa¬ 
pir og på papir i endeløse ba¬ 
ner, samme resultat! - Skulle du 
have en forklaring på dette, er 
jeg lutter ører! 

Det generede mig, at jeg, for 
at kunne slukke pæren i scar.ner- 
hovedet, måtte afmontere interfa- 
ce'en efter brug, ellers ville pæ¬ 
ren lyse, uanset hvilket program 
jeg kørte. Scannerhovedet kan 
ikke åbnes, så pæren kan ikke 
skiftes, når den er brændt ud! 
Jeg har da gjort det, at jeg har 
monteret en lille afbryder i inter- 
fac'en, således at jeg lader mi¬ 
nus-ledningen (blå ledning) gå 
igennem afbryderen, som er 
monteret i et hul boret (evt. med 
en opvarmet skruetrækker eller 
en loddekolbe) i interfac'ens 
skjold. Nu kan interfac’en sidde 
permanent monteret sammen 
med eventuelle ancre interface 
(jeg har en AMX mus monteret) 


uden at lyset brænder konstant! 

Med venlig hilsen 

Lars Kobbere 
Holsteinborgvej 16 III 
2720 Vanlese 


(svar til Lars Kobbero, Vanløse) 

Tak for tippene Lars! 

Dog må vi jo på det skarpeste in¬ 
formere om at denne kopiering 
kun er tilladt såfremt der virkelig 
er tale om arbejdskopier, og alt¬ 
så ikke om kopiering til venner, 
bekendte eller ligefrem kunder. 
Med hensyn til dit lille indgreb i 
scanneren skal vi nok lige påmin¬ 
de om garantiens fortsatte (eller 
mangel på samme) virkning. 

Dit spørgsmål om udskriften har 
jeg desværre endnu ikke fundet 
noget svar på, men jeg arbejder 
på sagen. Og hvis nogen ude i 
det ganske land har løsningen 
så skriv, skriv, skriv! 


Held og lykke, Erik. 


Læserbrev til ABC. 


Det er naturligvis trist, at erfare 
at Danmarks eneste blad for AM- 
STRAD-brugere lukker, men des 
mere glædelig er det, at Poul Ca- 
ly vil overtage. Som bruger vil 
jeg håbe, at det lykkes, at forbe¬ 
dre bladet til glæde for brugere 
på alle niveauer. 


24 


Flere tests, flere programmer, 
flere listninger, tips og tricks fal¬ 
der sammen med mine ønsker. 
Hvis udviklingen tillader det, ser 
jeg gerne to særskilte blade. Et 
for Joyce og Pe er og et for 
CPC’erne, da de to grupper kun 
har Amstrad-navnet til fælles. 


Computertræf, lave priser på 
hard- og software tiltaler vel og¬ 
så de fleste, enten man går op i 
spil eller seriese programmer el¬ 
ler begge dele. Jeg vil opfordre 
alle AMSTRAD-FANS til at skrive 
til bladet med ønsker, eller leve¬ 
re programeringstricks, så vi kan 
få et levende blad præget af 
medlemmerne. 


Med ønske om en god start for 
det nye blad vil slutte for denne 
gang. 

hilsen 


Pauli Damsgård 


(svar til Pauli Damgård) 


Halli hallo halløjsa 


Ikke alene vil Poul Caly overta¬ 
ge, det har han faktisk allerede 
gjort. Som journalist'' på bladet 
må jeg dele dit håb om at det lyk¬ 
kes for bladet at køre videre, 
dog ikke i den gamle form. Com- 
putetrasf tiltaler måske ikke de 
fleste, men jeg vil gerne møde 


den person der vil betale bare 5 
kr. mere end højst nødvendigt 
for de i forvejen rimeligt dyre 
programmer eller hardwarepie- 
ces. Derfor meld dig ind i ABC 
og få både medlemsrabat og al¬ 
le de andre medlemsfordele. 

Med hensyn til at skrive ind til os 
med ønsker, kan jeg kun sige et, 
fat pennen/tastaturet, så vi kan få 
os et endnu bedre blad. 

Erik. 


(svar til Jess F. Abrahamsen, Fre- 
derecia) 

Hej Jess 

Tak for dine spørgsmål, selv om 
jeg desværre kun kan svare på 
det ene. Jeg går ud fra at du har 
en CPC-maskine, og det er fak¬ 
tisk meget simpelt at få dit basic- 
program til at loade Informatio¬ 
ner uden for det første at få øde¬ 
lagt dit perfekte skærmbillede, 
og uden at skulle trykke på en 
anden tast. Rent faktisk er der 
kun dette til forskel !. (Det er et 
udråbstegn) 

Hvis du skriver sådan her: 

OPENIN 'filnavn' 

vil din CPC’ER skrive den vel¬ 
kendte meddelelse : 

PRESS PLAY THEN ANY KEY 

Men hvis du istedet for skriver: 

OPENIN "Ifilnavn” 

vil den blot loade informationer¬ 
ne, uden såvel meddelelse, som 
tastetryk. 


Forisat fra side 17 

der der gør det muligt at redde 
fejlslettede filer.det er noget som 
vi vil tage op senere og der vil 
blandt de tips og triks som altid 
vil findes her i bladet altid være 
hjælp at hente også på dette om¬ 
råde. 

Du er selvfølgelig velkommen til 
at skrive til os og få svar på de 
spørgsmål der skulle opstå. Lige¬ 
som vi er glade for at høre fra 
dig hvis du skulle have nogle ruti¬ 
ner eller listninger der kunne in¬ 
teressere vi andre JOYCE freaks. 

I næste nummer vil vi tage fat 
på et par andre hjælpemidler 
som CPM giver sine glade bru¬ 
gere,nemlig DIR,SHOW og Ty¬ 
pe,som gør det muligt at finde 
ud af hvad ialverden det er man 
efterhånden har fået samlet på si¬ 
ne disketter og hvad det efterhån¬ 
den fylder.dette skulle gøre det 
nemmere at få ryddet op på di¬ 
sketterne så der kan blive plads 
til noget nyt og måske bedre i di- 
rektorien. 

RIGTIG GOD FORNJELSE 
P.C 


Fortsat tra side 22 

fuldskærms editoren. Cet er me¬ 
get langsomt hvis du kun kører 
300 baud, men den er hurtigere 
at rette et brev med. 

Jacob Paiken. 

Fortsættes i næste nummer 


25 






BIT’s & BITE’s KASSEN 


En lille hilsen med ideer til at la¬ 
ve en arbejdsdiskette til Master 
Paint/Scan. 

I brugervejledningen står der. at 
Master Paint er beskyttet mod ko¬ 
piering under CP/M's Disckit pro¬ 
gram. Dette kan omgås ved at 
have en færdig-formateret disc 
parat, starte Locoscript 2 (eller 
1). sætte Master Paint disc'en i 
drev A, trykke F8 og åbne hid- 
den (gemte) files, man kan da 
kopiere én file af gangen til ny 
disc i drev B (eller via M drevet 
på 8256'eren og tilbage til drev 
A) og man har da en arbejdsko¬ 
pi af Master Paint! 

Jeg finder det iøvrigt lettere at 
have Master Scan i drev B (på 
8512) sammen med et lager af 
billeder til brug i Master Paint, 
det er da lettere at kopiere bille- 
de-filer til Paint-disc en i drev A. 
Master Scan fungerer fint på 
drev B. hvilket desværre ikke er 
tilfældet med Master Paint. 

Jeg har desværre ikke kunnet 
løse problemet med de lidt flad¬ 
trykte udskrivninger af billeder 
fra både Master Paint og Master 
Scan. Ved scanningen kommer 
billedet fint ind på skærmen i ret¬ 
te forhold; men når jeg så prin¬ 
ter det ud på papiret, bliver det 
let sammenklemt (cirkler bliver 
ovale!). Jeg har prøvet både 
med printning på enkeltark papir 
og på papir i endeløse baner, 
samme resultat! - Skulle du have 
en forklaring på dette, er jeg lut¬ 
ter ører! 

Det generede mig, at jeg, for at 
kunne slukke pæren i scannerho- 


vedet, måtte afmontere interfa- 
ce'en efter brug, ellers ville pæ¬ 
ren lyse, uanset hvilket program 
jeg kørte. Scannerhovedet kan ik¬ 
ke åbnes, så pæren kan ikke skif¬ 
tes, når den er brændt ud! Jeg 
har da gjort det, at jeg har mon¬ 
teret en lille afbryder i inter- 
fac'en, således at jeg lader mi¬ 
nus-ledningen (blå ledning) gå 
igennem afbryderen, som er 
monteret i et hul boret (evt. med 
en opvarmet skruetrækker eller 
en loddekolbe) i interfac ens 
skjold. Nu kan interac’en sidde 
permanent monteret sammen 
med eventuelle andre interface 
(jeg har en AMX mus monteret) 
uden at lyset brænder konstant! 

Med venlig hilsen 

Lars Kobbere 
Holsteinborgvej 16 III 
2720 Vanlcse 


BASIC TIP TIL LETTE UDSKRIF¬ 
TER 

Vil man lave udskrifter på printe¬ 
ren af basic listninger,er dette 
muligt uden at skulle bruge kom¬ 
mandoen Iprint. Når det skærm¬ 
billede du vil udprinte er som du 
vil have det, taster du bare 
POKE 8792,205 

hvorefter du runner program- 
met.Nu vil alt der kommer til 
skærmen blive printet samti¬ 
digt. Når udprintningen er færdig 
taster du: 

POKE 8792,195 

Du er nu tilbage i basic. 

Det skal bemærkes at cursor 
kommandoerne sandsynligvis ik¬ 
ke vil virke på printeren,og at 
bredden på skærmbillede og 
printet ikke vil være det sam¬ 
me. Blot man ved dette er det jo 
til at leve med og tage højde for. 


P.C. 


Har du specielle ønsker for din 
Amstrad CPC som f.eks. 

Indbygget 8-bits printerport. 

Dansk tastatur og tegnsæt, 

Reset knap, 

Ændring til din PROTEXT ROM, så den 
kører korrekt med danske tegn 
eller hvad med en dansk ordbog til 
din PROSPELL, så send en frankeret 
svarkuvert til: 

Ejvind Nørgaard 
Gistrupparken 39, 

DK9260 Gistrup 


26 








27 









CPC 464 : 


Silicondisk 256 Kb - "RAM" - disk 

Kr. 

750,- 


Modem - AMSTRAD by PACE - 300/300 / 75/1200 Baud. 

Kr. 

695,- ( Begrænset antal) 

RS 232 Interface - Alle standard hastigheder og pariteter. 

Kr. 

1095,- 


Dansk manual t. CPC 464 

Kr. 

198,- 

DISKETTER : 

TV Modulator ( Få farver på dit TV. hvis du har grøn monitor) 

Kr. 

495,- 


Talegenerator - Få din computer til at svare igen ! - i stereo ! 

Kr. 

475,- 

CF2D 1 Stk. Kr. 45,- 

STAR MOUSE - Disk - "MUS' til CPC med tegneprogram 

Kr. 

270,- 

1 boks 5 Stk.Kr. 245, 


CPC 6128 : 


Silicondisk 256 Kb - RAM' disk Kr. 850,- 

MODEM - PACE - 300/300 / 75/1275 Baud KUN : Kr. 695,- 

RS 232 - Serielt interface Kr. 1095,- 

Dansk manual Kr. 198,- 

Video digitizer - Få billeder fra video eller kamera på skærmen Kr. 1298,- 
TV modulator - MP2 - Få farver til den monocrome computer Kr. 595,- 
Talesyntese - speechsyntesiser - Svar igen til din computer. Kr. 785,- 


PCW 8256/PCW8512/PCW9512 


CF2 5 Stk. I boks Kr. 195,- 
10 Stk. i boks Kr. 365,- 
10 Stk i boks Kr. 395,- 
( MED NØGLE ) 

Med Thingl konceptholdere 
undgås hold i nakken 
Kr. 105,- 

Printere 


Farvebånd - Originale - AMSOFT Kr. 85,- 

Jostick/Sound - Programmerbar joystickcontroller/synthesiser Kr. 785,- 
Grafpad II - Elektronisk tegnebord til teknisk tegning, softw incl Kr. 3495,- 
MODEM - PACE - 300/300 / 75/1200 Baud Kr. 695,- 

MASTER SCAN - Få scannet billeder ind på din skærm. Kr. 985,- 

Udvidelse 8256 til 8512 Incl. RAM kredse og 3" drev 720 Kb. Kr. 3655,- 
Skærmfilter - Undgå spejlreflex på din skærm. Kr. 485,- 

Dansk manual - Locoscript / BASIC. Kr. 365,- 

Teknisk manual - Diagrammer/trouble shouting. Kr. 245,- 

Disketter DD - Maxell - Ekstra sikkerhed på dit B: drev., 10 Stk. Kr. 495,- 
(Incl. Diskettebox med indexplader, låg og nøgler) 


LO 3500 24 Nåle Kr 5995,- 
DMP 3160 - NLQ Kr. 3655,- 
Epson LX 800 Kr. 5490,- 
OKI Mtcroline192 Kr. 6459,- 
DMP 4000 NLQ Kr. 4875,- 
Star LC10 Printer Kr. 3145,- 

ABC BASE CLASIC : 
Database med adressere¬ 
gister og telefonregister 
med udskrifter søgning og 
sortering til udskrift af la¬ 
bels mm. Kr. 295,-, 


Da vi endu ikke har haft kapacitet til at opstille eksempler på PC 
software beder vi til, at man kontakter os for yderligere 

information/tilbud. 


Software udvikling er også et ef vores specialer ! 


28 



[MSOmtFa 



[Mia Qføø 

Fakturering med lager styring og 


999 fysiske rækker, gevinst- 

kunderegister- Holder rede pA 


søgning, U og R systemer, ekstra 

kontosalg, lager og salgsmoms. 


Mat-garderinger, indtast egne 

Udskrivning af bla : Faktura, 


systemer, procenttips med tegn- 

kreditnota, kontoudtog, kunde, 


fordeling og spredning. Udskrift 

pris og genbestillings lister. 


pA kuponer eller papir- Til 

Kr. 750,- 


næsten alle printøre. Kr. 495,— 




B(3(230Q=§£?SQ@(jj] 



[LaGjøQ DGtaQ 

FA styr pA din privatøkonomi. 


Udskrifts program med kartotek. 

Regnskabsprogram til check, giro 


Husker 24 udskriftsformater 

plankonti og lign.. 18 indtægts 


til labels, smA formularer og 

og 36 udgiftsposter pr- mAned, 


girokort. Kartotek : 8 linier * 

50 indtægt og 200 udgiftsposter 


45 bogstaver, søgning, selektiv 

pr-Ar-Formattering af udskrifter 


udskrift, faciliter til 

Kr. 295,- 


kontingentstyring. Kr. 295,- 



ILø'^tøo’øq on 



Øøsm OmøQ a mm 


HVORFOR 


IBM 9 

I nvestre fc^^etydelig I ■ iere ■ 



Undgå denne situation 

ved overgang til ny teknologi... 


Invester I en totalløsning tra Penta. Vi har 5 års erfaring i at sam¬ 
mensætte den relte EDB løsning der dækker netop Deres behov - 
også i morgen.. 

Forslag: PC/XT 640K ram, senel, parallel, hercules, 2 teac 360K 
diskdrev, klokke og dato m/ batt. backup, 1 02 taster dansk keybord, 
MS-DOS 3.1. 14" tlatscreen hercules monitor m/ dreje'vippefod. 
OKI microllne 192 elite printer m/ enkeltarkfoder og endeløse ba¬ 
ner, NLQ skrift, dansk administrativt software, kan styre finans, de¬ 
bitor. kreditor, lager, kartotek, fakturering, kontoudtog, rentetilskriv¬ 
ning... 

Kort sagt, alt hvad der behøves for KUN Kt. 1 5.995,* 

Excl. moms og levering 

^PENTA ELEKTRONIK ApS ■ ■ 


“MARGIN MAKER” 


OMSIDER I DANMARK 


Årets bedste gave til Joyce brugere 

Distribueres i Skandinavien af Amstrad Bruger Club 



“MARGIN MAKER” 


Få lige og præcise udskrifter på din printer 


HAVNEGADE 44 - 7680 THYBORØN 
TLF. 07 83 23 33 - FAX: 07 83 23 44 


FOR KUN KR. 


138,50 + MOMS 


29 














































r 


ABC’s PROGRAM TILBUD 


CPC 464 : 

Tekstbehandling - Advanced amsword - Tekstbehandling med alle de faciliteter der kræves for at kunne 

udarbejde et professioneltd okument hurtigt Kr. 310,- 
Programmeringssprog - Comal 80 - Programmeringssproget for nybegyndere som B.l.a benyttes på 

handelsskolerne til undervisning Kr. 525,- 

Programmeringssprog - Devpack - Det uundværlige værktøj til assembler-programmering, “memory dump" 

og dis-assemblering Kr. 195,- 

Programmeringssprog - Pascal - Programmeringssprogret man kan skabe proffesionelle og lynhurtige 

programmer med - Higsoft version Kr. 205,- 

Spreadshect - Mastercalk - Regnearket, som kan bruges til Bla. budgetsimulering, regnskabsopstillinger, 

opstillinger af privat som firma økonomi. Kr. 315,- 

Screendump - Tascopy - Med dette lille fikse program, kan man få sin skærm udskrevet i forskellig 

størrelse og retning på sin printer. Kr. 285,- 

Lyspen - Graphics Lightpen - Med denne lyspen, kan man tegne sine tegninger direkte på skærmen og 

få dem udskrevet på printeren - Kr. 455,- 

TV-Modulator - MP 1 - TV-Modulator til dem som ikke har farveskærm, men gerne vil F.cks. spille 
Deres spil i farver. Direkte tilslutning til TV UHF 33. Kr. 580,- 

Talegenerator - Speech Synthesiser - Få dine programmer til at tale og få rigtig stereo på computeren - 

Nem at programmere fra BASIC. Kr. 475,- 

Grafisk elektronisk tegnebord - Grafpad II - Tegnebordet kan bruges til at lave prccisions tegninger og 

tekniske tegninger - program medfølger. Kr. 715,- 

Spillepakke - Stor spille pakke for "Spillefuglene" - Få 12 Stk. AMSTRAD spil lbr 2 spils pris - 

Leveres i gavepakke. Kr. 195,- 


CPC 464 M. Diskettestation. 


Tekstbehandling - Advanced Amsword - beskrivelse som ovenfor i tapeversior. - Kr.- 315,- 
Spread shect - Mastercalc - Regneark - Beskrivelse som ovenfor i tapeversion- - Kr. 380,- 
Programmeringssprog - COMAL 80 - Programmeringssprog med beskrivelse som ovenfor i tapeversion - 

Kr. 620,- 


CPC 6128 : 

Tekstbehandling - Newword 2 - Tekstbehandlingen for de kræsne brugere. Alle tænkelige faciliteter. 
Kompatibel med Word Star i udseende og brug. - Kr. 995,- 
Tekstbehandling/Database - Micro File/Word - Database og Tekstbehandling der kan arbejde sammen. Der 
er udførlig manual med. Proffesionel pakke. - Kr. 995,- 
Tckstbehandling - Advanced Amsword - Tekstbehandling med Alle faciliteter der er behov for, for at 
kunne skabe et proffesionelt udseende dokument hurtigt.- Kr. 310,- 
Spreadsheet - Multiplan - Proffesionel t regneark til meget store og krævende budgetter, 
budgetsimuleringer, regnskabsopstillinger Osv. - Kr. 1995,- 
Spreadsheet - Mastercalc - Et lille, men godt regneark, med alle de almindelige regnefunktioner - velegnet 

til mindre privat/firma budgetter. - Kr. 380,- 

Spreadsheet - Supcrcalc2 - Professionelt regneark til krævende og hurtige iterationer/budgetsimuleringer - 
mange matematiske funktioner - Meget hurtigt - Kr. 795,- 
Diskeditor - The Knife - Diskeditor med monitor. Kan bruges til at oversætte programmer med, finde 
slettede programmer, ændre programmer hurtigt. Kr. 255,- 
Fortsættcsnæstcsidc.»» 


30 



Tilbudssider fortsat 

Database - C'ardbox - Hurtig database, med avanceret selektion af records/kort plads til 65000 forskellige 

records/kort fantastisk til prisen. - Kr. 835,- 

Database - Condor - Hurtig database, med avancerede selektions og rapport muligheder. Indbyggede 
regnefunktioner samt masser af sorteringsfaciliteter. - Kr. 1995,- 
Programmeringssprog - Pascal 80 - CPM + Pascal compiler til produktion af egne proffesionelle programmer 

der skal "køre" hurtigt. Kr. 665,- 

Programmeringssprog - C - Compiler - CPM + Compileren, der forener assembler og pascal i C - 
sproget til udarbejdelse af meget hurtige programmer. - Kr. 670,- 


PCW 8256 / PCW 8512 / PCW 9512 : 

Tekstbehandling - Newword - En Wordstar agtig tekstbehandling med alle de gængse tekstfunktioner - Er 

velegnet for en alternativ printer - Kr. 995,- 

Tckstbchandling - Locoscript II - Opgraderet version af locoscript - Hurtigere og med flere faciliteter end 

Locoscript v.1.21 - Kr. 605,- 

Tekstbehandling - Locoscript II m. stavekontrol - Opgraderet version af locoscript med dansk stavekontrol. 
Med mulighed for løbende opgradering af ordbogen. - Kr. 1100,- 
Databasc - Cardboxc - Beskrivelse som ovenfor - Kr. 835,- 
Databasc,Tekstbehandling - Microfile/Microword - Beskrivelse som ovenfor - Kr. 995,- 
Programmeringssprog - Pascal 80 - Beskrivelse som ovenfor - Kr. 670,- 
Programmeringssprog - C - Compiler - Beskrivelse som ovenfor - Kr. 670,- 
Sprcadsheet - Multiplan - Beskrivelse som ovenfor - Kr. 1995,- 


Disse software tilbud, er blot nogle få af dem vi kan tilbyde - Ring til 
os og forklar hvilket softwarekrav, der skal tilfredsstilles, og vi finder 

løsningen. 

ABC NÅR DU MANGLER VEJLEDNING 


Indhold i næste nummer af 
Amstrad Bruger Bladet 


Start på minikursus : SUPERCALC2 - Regneark - Kurset kan bruges analogt til andre regneark. 

AMSTRAD’s nye maskiner. 

Spilleanmeldelser og top tyve liste. 

PASCAL Skole - Lær at programmere i PASCAL for begyndere og øvede - baseret på 

Turbopascal. 

Listninger / Tips og Triks. 

Nyheder. 

Dette er blot et udpluk af det kommende blad, som vil udkomme D. 1.10.1988. 


31 


ESr TRAD SIR CHARLES SENIOR 

^ -den ny generations 
rpeste og mest farverige 
personlighed. 


Nu er det endelig slut med at gå 
på kompromis mellem pris 
og grafikmuligheder. 

Den nye Amstrad PC 1640 ECD 
giver nemlig den ultrahøje opløs¬ 
ningsgrad på 640 x 350 
punkter,der gør billede og 
tekst knivskarp. 

Og med 16 farver ud af en 
palette på 64, der kan 
bruges på skærmen 
samtidigt, opnås en JBt 
farvemætning og -4G' 
intensitet, der 
nænner sig 
fotokvalitet. 

Nøglen til disse utrolige skærmmuligheder er 
Amstrads ny-udviklede IGA-chip, der gør det 
muligt at anvende "Enhanced Graphics 
Adapter” (EGA) mode ril højopløsningsgrafik. 

Med en indbygget 8 MHz 8086 processor vil 
programmer t>pisk kunne afvikles dobbelt så 
hurtigt som på de fleste andre PC’ere. Og med 
640 K RAM råstyrke som standard er PC 
1640 perfekt til krævende opgaver som Desk¬ 
Top Publishing eller CAD. 

Sir Charles Senior er selvfølgelig både netværks- 
og software-kompatibel, så De kan bruge 
de tusinder af industri-standard programmer, 
der findes på markedet 


Men i starten kan De sikkert 
klare Dem med de medfølgende 
danske programmer MS DOS 
3,2, Digital Research GEM, 
GEM Paint og Desktop 
samt Locomotive BASIC 2. 

Og prisen for alt dette - 
inklusive mus, enkelt diskette- 
drev, skærm og software - 
er hverken 42.000, 32.000 
eller 22.000... 

KUN KR. 13.995,- 

exd. moms 

_ Hvis De ikke så ofte har 
brug for farvegrafik, 
kan De også vælge 
monokromskænn med 
Hercules-grafik i en 
opløsning på 748 x 350 punkter. Pris 

KUN KR. 11.995,- ...i ..., 

I øvrigt er der 13 andre Sir Charles PC-modeller at 
vælge imellem. Helt ned til kr. 7.995.- exd. moms 


Dina Micro A/S. Finsensvej 86, 2000 Frederiksberg, 




- stærkt i billedet som Deres nye PC'er